Spring til indhold
Friluftsliv med NatureOut

Om NatureOut

No more indoor

Hos NatureOut er vi ikke bange for at drømme stort.

Derfor startede vi fænomenet NatureOut op i starten af 2019, for at blive dit førende friluftsmagasin på nettet.

Det er vores mission at guide dig til den næste store oplevelse.

For nogen kan det være at fange krabber i gråvejr, tage på en længere backpackerrejse, overnatte i den danske natur eller tage på pürchjagt efter sommerregnen.

Der er uendeligt mange muligheder og vi vil gøre alt for, at du kan føle dig godt tilpas ude i naturen.

Vi er til dagligt bosat på Fyn og er konstant på udkig efter gode naturoplevelser, rundt omkring i landet og i verden.

Derfor har vi både en sektion med alt hvad der hører sig friluftslivet til, et stort produktkatalog med outdoor-udstyr fra danske forhandlere, og et rejsebureaukatalog hvor du kan finde den perfekte naturrejse.

Vores definition på friluftsliv er meget simpel.

Bevæger du dig udenfor og kan fornemme naturen, så er du et friluftsmenneske.

Vi synes ikke det er mere nuanceret end det. Det er op til dig selv, at definere hvad du synes friluftsliv er, bare det foregår i naturen. Du kan læse mere om hvordan Friluftsrådet definerer friluftsliv her.

Har du ris eller ros, så må du meget gerne skriv til os. Vi lover at svare tilbage så hurtigt som muligt. Det er dig vi skriver til i alle vores artikler, så i vores øjne er du den vigtigste person i verden.

Det er også vigtigt for os at hjemmesiden altid står knivskarpt, så vi vil elske at høre din ærlige mening og forslag til forbedringer. Du må endelig ikke holde dig tilbage, skriv løs.


Hvem står bag NatureOut

Det var da en masse fine ord, men hvem er i?

Mit navn er Johann Bundgaard Valdimarsson og jeg ejer og driver natureout.dk. Det er mig der skriver størstedelen af artiklerne på hjemmesiden. Jeg er gift og har 2 børn (en dreng på 7 år og en pige på 10 år).

Vi bruger tit naturen på mange forskellige måder. Den ældste er begyndt selv at spørge om vi ikke snart skal på telttur igen. Det er fedt og det bekræfter mig også i at vi skal bruge naturen endnu mere i fremtiden. Jeg glæder mig til at den yngste, bliver lidt større og får endnu mere smag for udelivet.

Hvad er dine bedste naturoplevelser?

Det var en tur jeg var på for nylig, med min datter til den nærliggende havn, hvor vi fangede krabber. Normalt kan jeg ikke holde hendes koncentration i mere end ½ time, men den dag fangede vi krabber fra tidlig formiddag til sen eftermiddag. En fantastisk berigende dag.

Mit navn antyder også at jeg har associationer til andre lande end lige Danmark. Det har jeg også da min far er fra Island. Det har selvfølgelig gjort at vi flere gange har været på ferie på Island. Sidst i 2004, hvor vi var 3 uger deroppe og lejede en 4×4 og drønede ud i den vilde natur. Fra familiemedlemmer og ud til Skógafoss og tilbage igen.

Det er helt klart en oplevelse mine børn ikke skal være foruden. Tanken er også at det skal være mere ude i den vilde natur end couchsurfing.

Johann Bundgaard Valdimarsson

Johann Valdimarsson

Ejer og driver natureout.dk

Hvad har jeg skrevet

Hvad er det vigtigste du tager med i naturen?

Jeg er vild med elektronik og efterhånden går det ret godt hånd i hånd med naturen synes jeg. Så jeg har altid min mobil og mit ur med ud.

Hvis du finder de rigtige apps, så behøver der ikke være mobildækning hele tiden. Det sparer en masse plads i rygsækken, på de kortere ture.

Selvfølgelig, hvis turen er af længere karakter, er jeg ikke bleg for at tage en masse friluftsudstyr med. Igen gælder samme fremgangsmåde for mig, jo mere teknisk, jo bedre.

Hvor går det næste eventyr hen?

Jeg drømmer om en temarejse sammen med min kone og mine børn.

Det behøver ikke at være noget fancy, bare vi oplever noget og at der er styr på alle dele af rejsen. Vi skal ikke, med 2 små børn, stå i Uruguay uden tag over hovedet eller muligheden for at tage hjem.

Det er også en af grundene til at vi har bygget et rejsebureaukatalog, hvor du kan finde rejsebureauer der specialiserer sig i natur- og friluftsrejser. :-)


Fremtidsudsigter for NatureOut

Mit helt store mål for hjemmesiden er at den bliver det foretrukne sted for alle os friluftstosser.

Ligegyldigt om du har brug for at finde jagttider, sammenligne outdoor-udstyr, finde en rejsearrangør eller læse en dybdegående guide. Så skal NatureOut være stedet.

For at alt dette skal kunne lade sig gøre, har jeg brug for tid. Tid til at skrive, tid til at undersøge og tid til at fordybe mig i emnerne.

Tid koster desværre penge, hvis der skal bruges mere end ens fritid på det og fritiden vil vi jo helst bruge på naturoplevelser. Naturoplevelser der skal komme dig og os til gode her på siden.

Og det er så her du, som læseren af NatureOut, kommer ind i billedet. Når du køber udstyr via vores links til danske forhandlere, får vi en lille kommission. Det koster dig ikke ekstra, men det giver os mulighed for at bruge mere tid på endnu bedre indhold.

Det gavner alle — forhandleren får solgt sine varer, vi kan fortsætte med at skrive, og du har forhåbentlig fundet præcis det du ledte efter.


Hvordan blev navnet og sloganet til

Her til sidst har jeg lyst til at knytte en lille kommentar til navnet og sloganet på hjemmesiden.

NatureOut – No more indoor

Jeg havde valgt navnet NatureOut fordi jeg synes det lå godt i munden, og for at fremtidssikre brand-værdien, måske også ud over de danske grænser. Jeg blev lidt slukøret, da jeg trak de 2 forbogstaver sammen og fik ordet NO på engelsk. Det kunne give associationer til at vi ikke ville naturen på hjemmesiden. Jeg havde dog allerede købt domænet, inden jeg så fadæsen.

En aften, vendte jeg det negative i ordet no til noget positivt og fandt på sloganet, no more indoor. Pludselig gav det hele mening og nu er der ingen tvivl om hvad vi mener, så snart du ser logoet.

Med risiko for at få janteloven smidt i nakken, så jeg er ret stolt og glad for at jeg beholdte navnet NatureOut, fordi det nu hænger rigtig godt sammen og har en fed klang over sig.

Hvorfor vælge NatureOut?

Vi gør det nemt at finde det rigtige gear — tusindvis af produkter, grundige guides og daglige opdateringer.

100% Uafhængig

Vi anbefaler kun produkter vi selv ville bruge i naturen. Ingen betalte placeringer.

Live Prisopdatering

Priser og lagerstatus tjekkes automatisk hver dag, så du altid ser det nyeste.

Ekspert-Guides & Råd

Vi guider dig gennem markedet, så du kan træffe det rigtige valg.

100% Gratis for dig

Ingen skjulte omkostninger. Du betaler aldrig mere end hos forhandleren.