Komplet guide til jagtsæsonen 2026/2027
Ajourført d. 09-03-2026
Grågåsen er Danmarks mest talrige og mest jagtede gåseart — og den eneste gås, der har sin helt egen augustjagt. Bestanden er vokset eksplosivt siden 1980’erne, og det har givet anledning til en række særregler, der adskiller sig markant fra andre vildtarters jagttider.
I denne artikel gennemgår jeg alle officielle jagttider på grågås, herunder den generelle sæson fra september til januar og den særlige augustjagt på omdriftsarealer. Jeg dækker også reglerne for fuglebeskyttelsesområder, den udvidede jagttid for gæs og ænder, samt den seneste vildtudbyttestatistik og bestandsudvikling.
Informationerne er taget direkte fra Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. på Retsinformation.dk. Det er blot gjort langt mere spiseligt og søgevenligt.
For at hoppe direkte til et afsnit, kan du vælge det i indholdsfortegnelsen.
Hvornår starter jagtsæsonen på grågås i 2026?
Grågåsen har to separate jagtperioder, og det gør den til noget helt unikt blandt de danske vildtarter. Augustjagten er den tidligste sæsonåbning for nogen gåseart i Danmark, og den generelle sæson strækker sig helt til slutningen af januar.
- Augustjagt: 1. august 2026 til og med 31. august 2026 (kun på omdriftsarealer, min. 300 m fra vådområder)
- Generel sæson: 1. september 2026 til og med 31. januar 2027
Det er vigtigt at forstå, at augustjagten har sine helt egne regler og begrænsninger, som jeg gennemgår i detaljer længere nede i artiklen. Man kan altså ikke bare gå ud og jage grågås, hvor man vil, i august — det er kun tilladt på bestemte arealer og med en vis afstand til vådområder.
Den generelle sæson fra 1. september er mere ligetil: her må grågåsen jages under de almindelige regler, der gælder for gåsejagt.
Udvidet jagttid: Som alle ænder og gæs er grågåsen omfattet af den udvidede jagttid. Det betyder, at jagt er tilladt fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Det er en væsentlig forskel fra pattedyr, hvor jagt kun må finde sted mellem solopgang og solnedgang. Den udvidede tid giver jægerne mulighed for at udnytte morgen- og aftentrækket, som er det tidspunkt, hvor gæssene er mest aktive.
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Grågås (generel) | 01-09-2026 | 31-01-2027 |
| Grågås (augustjagt) | 01-08-2026 | 31-08-2026 |
Hvorfor findes der en jagtsæson?
Grågåsens historie i Danmark er en bemærkelsesværdig fortælling om en art, der har gennemgået en dramatisk forvandling fra en sjælden ynglefugl til en af landets mest talrige og mest omdiskuterede vildtarter.
Fra sjælden til allestedsnærværende
Siden 1982 er den danske ynglebestand af grågås steget kraftigt. Hvor arten tidligere var begrænset til nogle få lokaliteter, finder man den i dag som ynglefugl i stort set hele Danmark. Den nordvesteuropæiske bestand anslås til omkring en million individer, og den vokser med 8-10% om året — et tempo, der har overrasket selv biologerne.
I Danmark alene er ynglebestanden vokset til ca. 15.000 par, med hovedvægten på øerne, i Sønderjylland og i Vejlerne i Thy. Dertil kommer et enormt antal trækgæs, der raster i Danmark om efteråret og vinteren på vej mod og fra overvintringsområderne.
En vigtig ændring er også sket i gæssenes trækruter. Tidligere trak grågæssene helt til det sydlige Spanien for at overvintre. I dag bliver hovedparten af den nordvesteuropæiske bestand i Holland, Tyskland og Danmark. Mildere vintre som følge af klimaforandringer har gjort det muligt for gæssene at korte rejsen af, og det betyder, at vi har langt flere gæs i det danske landskab, langt længere ind i vinteren end tidligere.
Markskader og landbrugskonflikt
Den voksende bestand har uundgåeligt ført til konflikter med landbruget. Store flokke af grågæs kan forårsage betydelige skader på afgrøder — særligt i august, når de sultne gæs efter ynglesæsonen samler sig på markerne. Det er et problem, der genfindes i stort set alle europæiske lande, hvor grågåsen yngler, men det er særligt udtalt i Danmark, Holland og dele af Nordtyskland.
Netop markskaderne var den direkte årsag til, at augustjagten blev genindført. Frem til 1993 var det tilladt at jage grågås i august, og dengang blev mere end halvdelen af alle nedlagte grågæs skudt i netop denne måned. Augustjagten blev forbudt i 1993 som led i en generel stramning af jagttiderne, men den stigende bestand og de medfølgende markskader førte til, at Vildtforvaltningsrådet anbefalede en forsøgsordning med augustjagt igen — dog med væsentligt strammere regler end dengang.
I dag er augustjagten et fast element i forvaltningen af grågåsen i Danmark. Den er ikke kun en jagtlig mulighed, men også et redskab til at begrænse markskaderne i en af de mest sårbare perioder for landbruget — nemlig den periode, hvor afgrøderne står til høst.
Hvorfor jagtforvaltning er nødvendig
Uden regulering ville grågåsebestanden fortsætte sin kraftige vækst, og konsekvenserne ville mærkes på flere fronter: øget skade på landbrugsafgrøder, øget risiko for fugleinfluenza ved store koncentrationer af gæs, og potentielt også negative effekter på andre vådområde-arter, der konkurrerer med grågåsen om plads og føde.
Jagttiderne er derfor sat med henblik på at opnå en balance. Man ønsker en sund og levedygtig bestand, men ikke en ukontrolleret vækst, der skaber uacceptable skader. Den todelte sæson — augustjagt plus generel sæson — giver jægerne mulighed for at nedlægge et tilstrækkeligt antal gæs til at holde bestanden i skak, uden at det truer artens overlevelse.
Hvem fastsætter jagttider
Det er Ministeriet for Grøn Trepart der fastsætter alle jagttider.
Det vil sige at Ministeren for Grøn Trepart sætter den endelige underskrift på bekendtgørelsen. De har i sagens natur ikke den store indflydelse på selve jagttiderne.
Jagttiderne bliver anbefalet af Vildtforvaltningsrådet.
De tager en masse faglige beslutninger på grundlag af om jagttiden er biologisk bæredygtig. For grågåsens vedkommende er det DCE — Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet — der leverer de videnskabelige vurderinger, som Vildtforvaltningsrådet baserer sine anbefalinger på.
DCE overvåger løbende den nordvesteuropæiske grågåsebestand, analyserer vildtudbyttestatistik og vurderer, om den aktuelle afskydning er bæredygtig. Det var også DCE, der i sin tid anbefalede, at augustjagten skulle genindføres med en bufferzone på 300 meter til vådområder — en anbefaling, der blev fulgt af Vildtforvaltningsrådet.
Der er også blevet udarbejdet et spørgeskema af Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening, der fastslår om det er relevant at jagttidsbestemme visse vildtarter.
For grågåsen er der bred enighed om, at jagt er biologisk bæredygtig, og der har i de senere år snarere været debat om, hvorvidt jagttiden bør udvides yderligere for at dæmpe bestandsvæksten.
Jagttabel for grågås
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har udgivet den nyeste jagttabel, gældende fra 1. juli 2024.
Download jagttabel som PDF (gældende fra juli 2024)Jagttabellen indeholder oversigten over samtlige jagttider for pattedyr og fugle i Danmark. For grågåsen kan du i tabellen se både den generelle sæson og augustjagten med de tilhørende begrænsninger.
Da grågåsen har ens jagttider i hele landet (med undtagelse af de specifikke regler for augustjagt og fuglebeskyttelsesområder), er der ikke et separat interaktivt kort for grågåsen, som der er for f.eks. kronvildt med lokale jagttider.
Augustjagt på grågås
Augustjagten er det, der virkelig gør grågåsejagten speciel. Det er den tidligste lovlige jagt på nogen gåseart i Danmark, og den er omgærdet af en række regler, som det er helt afgørende at kende.
Hvad er augustjagt?
Augustjagt er en særlig jagtform, der kun gælder for grågåsen, og kun i perioden 1. august til 31. august. Den blev genindført for at bekæmpe de stigende markskader, som de store flokke af grågæs forårsager på landbrugets afgrøder i sensommeren.
Det er vigtigt at understrege: augustjagten gælder kun for grågås. Ingen andre gåsearter må skydes i august. Hvis du er på augustjagt og ser en bramgås, kortnæbbet gås eller sædgås, er de fredet i denne periode.
Hvor må man jage?
Augustjagten er udelukkende tilladt på omdriftsarealer (rotationsjord/dyrket landbrugsjord) eller i direkte tilknytning til disse. Det inkluderer selve de dyrkede marker samt hegn, grøfter og markskel, der grænser op til omdriftsarealerne.
Definition af omdriftsareal: Et omdriftsareal er jord, der indgår i et sædskifte — altså marker, der regelmæssigt dyrkes med forskellige afgrøder. Permanent græs tæller ikke som omdriftsareal. Permanent græs defineres som arealer, der har været dækket af græs i mere end fem sammenhængende år. Der er dog undtagelser for arealer, der er registreret som MFO-brak (miljøfokusområder), samt visse arealer med miljøaftaler.
I praksis betyder det, at du kan jage grågås på kornmarker, rapsmarker, kartoffelmarker og lignende dyrkede arealer — men ikke på vedvarende græsarealer, enge eller overdrev.
Afstandskrav til vådområder
Den måske vigtigste regel ved augustjagten er afstandskravet. Jagt på grågås i august er ikke tilladt inden for en afstand af 300 meter fra:
- Fiskeriterritoriet — det vil sige havet og fjorde. Afstanden måles fra den højeste daglige vandstandslinje.
- Søer over 3 hektar — afstanden måles fra vandkanten, dvs. der hvor der er vand ved overfladen under normale vandstandsforhold.
Denne bufferzone blev indført efter anbefaling fra DCE for at beskytte andre vandfuglearter, der opholder sig ved vådområderne i august. Uden denne begrænsning ville augustjagten potentielt forstyrre ynglende og fældende ænder og andre vadefugle i en kritisk periode.
Tip: 300 meter lyder måske ikke af meget, men i praksis kan det udelukke store dele af det danske landskab — særligt i kystområder og ved de store fjorde. Brug et kort eller GPS til at sikre dig, at du overholder afstandskravet, inden du begynder jagten.
Jagttider under augustjagten
Under augustjagten gælder den udvidede jagttid for vandfugle: 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Det er de samme regler, der gælder i den generelle sæson for alle ænder og gæs.
I august er dagene stadig lange, så den udvidede tid giver et markant jagt-vindue. I starten af august kan du potentielt jage fra ca. kl. 4 om morgenen til over kl. 22 om aftenen, afhængigt af din geografiske placering i Danmark.
Hvorfor netop august?
August er den periode, hvor markskaderne er størst. Grågæssene har afsluttet ynglesæsonen, de unge gæs er flyvedygtige, og store flokke samler sig på markerne for at fouragere. Samtidig står mange afgrøder til høst, og gæssene kan forårsage betydelig skade på korn, raps og andre afgrøder.
Ved at tillade jagt i netop denne periode opnår man to ting: dels en direkte regulering af bestanden, dels en forstyrrelse af gæssene, der får dem til at flytte sig væk fra de mest sårbare marker. Den afskrækkende effekt af jagten er mindst lige så vigtig som selve afskydningen.
Opsummering af augustjagtens regler
- Periode: 1. august – 31. august
- Kun grågås (ingen andre gåsearter)
- Kun på omdriftsarealer eller i direkte tilknytning hertil
- Mindst 300 meter fra fiskeriterritoriet og søer over 3 hektar
- Permanent græs (over 5 år) tæller ikke som omdriftsareal
- Udvidet jagttid: 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang
Fuglebeskyttelsesområder og jagtforbud
Danmark har udpeget 113 EU-fuglebeskyttelsesområder (også kaldet SPA-områder — Special Protection Areas) med et samlet areal på ca. 14.700 km². Grågåsen er en af de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for flere af disse områder, og det har direkte konsekvenser for jagten.
Hvad er fuglebeskyttelsesområder?
Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget under EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv fra 1979 og er en del af det europæiske Natura 2000-netværk. Formålet er at beskytte levesteder for truede og sårbare fuglearter samt vigtige raste- og overvintringsområder for trækfugle.
For grågåsen er det særligt overvintrings- og rasteområderne, der er relevante. Store koncentrationer af grågæs samles om efteråret og vinteren ved fjorde, søer og kystområder, og mange af disse steder er udpeget som fuglebeskyttelsesområder.
Jagtrestriktioner i fuglebeskyttelsesområder
I visse fuglebeskyttelsesområder er jagt forbudt eller begrænset. Det gælder bl.a.:
- Videnskabelige reservater — områder som Tipperne, Vejlerne og Vorsø, hvor der er totalt jagtforbud og ofte også adgangsforbud.
- Vildtreservater — SGAV administrerer et netværk af vildtreservater, hvor jagt er reguleret. I nogle reservater er al jagt forbudt, mens der i andre er begrænsninger på bestemte arter, jagtformer eller perioder.
- Specifikke lokale restriktioner — i visse kommuner er der særlige bekendtgørelser for regulering af grågås. Et eksempel er Dragør og Tårnby kommuner, hvor der er en særlig bekendtgørelse om regulering af bl.a. grågås (2024).
Hvad skal du som jæger være opmærksom på?
Før du planlægger en gåsejagt, bør du altid undersøge, om dit jagtområde ligger i eller i nærheden af et fuglebeskyttelsesområde. Du kan tjekke dette på MiljøGIS, hvor alle Natura 2000-områder er indtegnet.
Det er dit eget ansvar at kende reglerne for det specifikke område. At jage i et område med jagtforbud er en overtrædelse af jagtloven og kan medføre bøde og fratagelse af jagttegn. Uvidenhed er ingen undskyldning — tjek altid op på forhånd.
Vildtreservaternes specifikke regler kan findes på SGAVs hjemmeside om vildtreservater, hvor du kan slå op efter region.
Fuglebeskyttelse og augustjagt
Augustjagten er i sin natur designet til at foregå på dyrkede arealer, langt fra vådområder. 300-meter bufferzonen sikrer, at augustjagten ikke forstyrrer fuglelivet i de mest følsomme områder. Alligevel bør du være ekstra opmærksom, hvis du jager i landbrugsområder, der grænser op til fuglebeskyttelsesområder — selv på lovlig afstand kan skud og forstyrrelser påvirke fuglene i reservatet.
Vildtudbytte og bestandsudvikling
Grågåsen er en af de mest nedlagte fuglearter i Danmark, og vildtudbyttestatistikken afspejler både bestandens dramatiske vækst og de seneste års interessante udvikling.
Historisk udvikling
I takt med bestandens vækst steg vildtudbyttet af grågås markant fra 1990’erne og frem. Udbyttet toppede omkring 2015-2020, hvor danske jægere nedlagde mellem 50.000 og 60.000 grågæs om året. Det er et markant tal for en enkelt art og afspejler den eksplosive bestandsvækst.
I 2023-sæsonen blev der nedlagt ca. 46.000 grågæs ifølge vildtudbyttestatistikken. Set over de seneste tre år er det kun gået én vej med afskydningen — og det er nedad. Sammenlignet med 2020 er der tale om et fald i afskydningen på ca. 25%.
Man skal helt tilbage til 2010 for at finde et lavere afskydningstal. Dengang var grågåsebestanden stadig på vej op, mens den nuværende nedgang i udbyttet kan have flere forklaringer.
Mulige årsager til faldende udbytte
Den faldende afskydning kan skyldes flere faktorer:
- Bestandsændringer: Selvom den overordnede nordvesteuropæiske bestand stadig vokser, er der tegn på, at den danske ynglebestand kan have stabiliseret sig eller være svagt faldende i visse områder.
- Færre aktive jægere: Det generelle antal aktive jægere i Danmark har været faldende i en årrække, og det påvirker naturligvis også vildtudbyttet på tværs af arter.
- Ændret adfærd: Gæssene kan have tilpasset sig jagten og ændret fouragerings- og trækruter, så de opholder sig i områder med mindre jagtpres.
- Vejrforhold: Milde vintre kan betyde, at gæssene trækker videre hurtigere eller slet ikke opholder sig i Danmark i traditionelle jagtperioder.
Augustjagtens bidrag
Augustjagten tegner sig for en væsentlig del af det samlede vildtudbytte på grågås. Da augustjagten oprindeligt blev tilladt (før 1993), blev mere end halvdelen af alle grågæs nedlagt i august. Med de nuværende strammere regler — begrænsning til omdriftsarealer og 300-meter bufferzonen — er augustjagtens andel af det samlede udbytte mere moderat, men den er stadig betydelig.
Fremtidig forvaltning
DCE og Vildtforvaltningsrådet følger udviklingen tæt. Den faldende afskydning kombineret med en stadig stor bestand rejser spørgsmålet om, hvorvidt jagttiderne og reglerne bør justeres. Nogle har argumenteret for at udvide augustjagten — f.eks. ved at reducere afstandskravet til vådområder eller ved at tillade jagt på permanent græs. Andre mener, at de nuværende regler rammer den rette balance.
DCE — Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet udarbejder de årlige vildtudbyttestatistikker, og du kan selv dykke ned i tallene på Aarhus Universitets vildtudbyttestatistik.
Særlige regler for gåsejagt
Udover augustjagten og fuglebeskyttelsesområderne er der en række generelle regler, der gælder for al gåsejagt i Danmark.
Udvidet jagttid for vandfugle
Som nævnt gælder den udvidede jagttid for alle ænder og gæs: 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Denne regel gælder både under augustjagten og i den generelle sæson.
Det er en markant forskel fra jagt på pattedyr, hvor man kun må jage fra solopgang til solnedgang. Den udvidede tid skyldes, at vandfugle er mest aktive i skumringen og daggry — morgen- og aftentrækket er de klassiske tidspunkter for gåsejagt.
Bemærk, at den udvidede tid beregnes ud fra de officielle solopgangs- og solnedgangstider for din geografiske placering. Tjek altid de aktuelle tider for dit område.
Artsidentifikation
Der jages flere gåsearter i Danmark, og de har vidt forskellige jagttider. Det er dit ansvar som jæger at kunne identificere arten, inden du afgiver skud. I august er det kun grågås der er jagtbar, men i den generelle sæson (september-januar) må du også jage bl.a. kortnæbbet gås og blisgås (med visse begrænsninger).
Grågåsen kendes bl.a. på sin orange-rosa næbfarve, det gråbrune fjerdragt med lys bug, og den relativt store størrelse. I flugten er de lyse forvinger et godt kendetegn.
Regulering af grågås
Udover den almindelige jagt i sæsonen kan der i visse tilfælde gives tilladelse til regulering af grågæs uden for jagttiden. Regulering bruges, når gæssene forvolder alvorlig skade på afgrøder og kan søges hos SGAV. Regulering er dog ikke det samme som jagt — det kræver en særskilt tilladelse og følger andre regler.
Våbenkrav
Til gåsejagt bruges typisk haglgevær med hagl nr. 1 eller større. Riffel er ikke tilladt til jagt på fugle. Halvautomatiske haglgeværer er lovlige, men magasinet må højst indeholde to patroner (en i kammeret og en i magasinet — i alt to skud ved jagt på vandfugle over søer og havområder, i henhold til EU-regler).
Udstyr og forberedelse til grågåse-jagt 2026/2027
Gåsejagt på grågås kræver tålmodighed, det rette udstyr og som regel en god apporterende jagthund. Med jagttiderne på plads er næste skridt at gøre dit grej klar til de tidlige morgener på markerne. Her er din tjekliste:
Vores anbefalinger til vandtætte jagtgummistøvler
Gåsejagt foregår tidligt om morgenen på våde marker — vandtætte og varme gummistøvler er ikke til at undvære. Disse modeller er populære valg:
Se alle Jagtgummistøvler (2) →
Afsluttende bemærkninger
Grågåsen er en fascinerende vildtart, der rummer flere særregler end nogen anden dansk gåseart. Augustjagten på omdriftsarealer, 300-meter bufferzonen til vådområder, fuglebeskyttelsesområdernes restriktioner og den udvidede jagttid for vandfugle — det er en del at holde styr på.
Jeg håber, at denne artikel har gjort det mere overskueligt. Det vigtigste at tage med sig er:
- Augustjagt: 1. august – 31. august, kun på omdriftsarealer, mindst 300 meter fra vådområder, og kun grågås.
- Generel sæson: 1. september – 31. januar, under de almindelige regler for gåsejagt.
- Udvidet jagttid: 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang (gælder al gåsejagt).
- Fuglebeskyttelsesområder: Tjek altid om dit jagtområde ligger i eller ved et beskyttet område.
Artiklen er bygget op med data direkte fra den gældende bekendtgørelse (BEK nr. 470 af 17. maj 2024). Jeg holder løbende øje med jagttiderne og ajourfører alle tiderne, så du altid kan føle dig sikker, når du besøger artiklen næste gang du er i tvivl.
Hvis du også synes at artiklen er legendarisk, så tøv ikke med at dele den med dine jagtvenner. Det varmer.
Referencer
Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. – https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/470
Jagttabel gældende fra juli 2024 – https://sgavmst.dk/media/zjnnkg1c/2025-sgav-jagttabel_-fra-juli-2024.pdf
Indberetning af vildtudbytte – https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/jagt/indberetning-af-vildtudbytte
Vildtudbyttestatistik siden 1941 – https://fauna.au.dk/vildtudbytte/udbyttet-online-siden-1941/soejlediagram
Mulighed for jagt på grågæs i august (DCE) – https://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mulighed-for-jagt-paa-graagaes-i-august
Begrænsningerne for augustjagt på grågås (Netnatur) – https://netnatur.dk/begraensningerne-for-august-jagt-paa-graagaas/
Grågås: Bestand i negativ udvikling (Netnatur) – https://netnatur.dk/graagaas-bestand-i-negativ-udvikling/
Vildtreservater i Danmark (SGAV) – https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/naturbeskyttelse/vildtreservater
Fuglebeskyttelsesområder (MiljøGIS) – https://miljoegis.mim.dk/
Se også jagttider for andre arter
