Komplet guide til jagttiden på dåvildt 2026/2027
Ajourført d. 16-10-2026
Kort svar: den generelle jagttid på dåvildt i jagtåret 2026/2027 er 1. september 2026 – 31. januar 2027 for dåhjort og 1. oktober 2026 – 31. januar 2027 for då og dåkalv. Der må kun jages mellem solopgang og solnedgang.
- Dåhjort: 1. september 2026 – 31. januar 2027
- Då og dåkalv: 1. oktober 2026 – 31. januar 2027
Fyn, Langeland, Tåsinge og Ærø, næsten hele Nordjylland, store dele af Midt-, Vest- og Sydjylland, Lolland-Falster og Møn samt Bornholm og Læsø har afvigende lokale jagttider. De står område for område længere nede på siden.
Der er mange forskellige jagttider på vildt i Danmark.
Jeg har her samlet alle officielle lokale jagttider på dåvildt.
På mange af de små danske øer gælder der individuelle lokale jagttider.
Det er dog ikke kun på øerne at der gælder lokale jagttider på dådyr.
Der er sket store ændringer i jagttiderne på dåvildt, samt mange andre vildtarter, de sidste 5 år.
Vi er gået fra at have få lokale jagttider, til at store dele af Danmark er opdelt i områder med forskellige tider.
Du kan se jagttider i alle områder i denne artikel og du kan i afsnittene herunder, se jagttiderne på kortene og læse om særlige regler for områderne.
Informationerne her på siden, er taget direkte fra Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. på Retsinformation.dk. Det er blot gjort meget mere spiseligt og søgevenligt.
For at hoppe direkte til et afsnit, kan du vælge den i indholdsfortegnelsen.
Denne side dækker dåvildt. Søger du jagttiderne for alle arter, finder du dem i jagttider 2026 for alle arter, hvor hele sæsonen ligger som tidslinje.
Hvornår starter jagtsæsonen på dåvildt i 2026?
Den generelle jagttid for dåvildt er forskellig fra dåhjort til då og dåkalv. Du må nedlægge en dåhjort fra det tidlige efterår og frem til slutningen af januar. Hvorimod du skal længere ind på efteråret for at du må nedlægge en då eller -kalv.
- Jagtsæsonen for dåhjort starter officielt d. 1. september 2026 til og med 31. januar 2027
- Jagtsæsonen for då og -kalv starter officielt d. 1. oktober 2026 til og med 31. januar 2027
Der er selvfølgelig en masse undtagelser i forhold til jagttider, som jeg forklarer meget mere om længere nede.
Hvis du ved. Hvor du skal på jagt. Så kan du hoppe op igen til indholdsfortegnelsen og hurtigt finde det rigtige område. Og dermed de rigtige lokale jagttider.
Hvorfor findes der en jagtsæson?
Grunden til at der er oprettet jagttider, er blandt andet for at vildtet kan få lov til at yngle i fred i yngletiden.
Jagttiderne og i særdeleshed de lokale jagttider på dådyr kan blive justeret og i visse tilfælde bortfalder muligheden for jagt helt, hvis vildtudbyttestatistikken for et område viser nedgang i en bestand.
Det er også en af grundene til at det i 2015 blev ved lov at alt vildtudbytte skal indberettes til Miljøstyrelsen.
Før 2015 var det kun 60-70% af vildtudbyttet, der blev frivilligt indberettet og derfor var statistikken ikke retvisende.
Der bliver først ændret i jagttiderne igen, når bestanden har nået en levedygtig størrelse.
I jagtsæsonen 2024/25 blev der nedlagt hele 15.081 dådyr i Danmark — en stigning på 21,3% fra året før. Det er det højeste antal nogensinde registreret siden indberetningen begyndte i 1941. Til sammenligning blev der i begyndelsen af 1970’erne kun nedlagt omkring 1.200-2.200 dådyr årligt.
Jagttiderne bliver fastsat ud fra vildtudbyttestatistikken for de enkelte områder. Hvis du dykker ned i statistikkerne, kan du se hvordan vildtudbyttet har ændret sig siden 1941.
Jagt på dådyr blev markant mere populært fra 90’erne og er fortsat i kraftig vækst. Du kan dykke yderligere ned i tallene på Aarhus Universitets hjemmeside.
Hvad tid på dagen må du jage dåvildt?
Jagt på dåvildt må kun finde sted mellem solopgang og solnedgang. Bekendtgørelsens undtagelser gælder ikke dåvildt. De gælder ænder og gæs, husskade og krager samt kronvildt i visse områder med lokale jagttider. Reglen står i Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v., som ikke angiver nogen beregningsmetode. Den gængse definition er, at solen er stået op eller gået ned, når dens centrum rammer horisonten. Tjek dagens tider for din region på dmi.dk.
Forskellen på solopgang, daggry og tusmørke er forklaret i oversigten over jagttider 2026/2027, hvor du også kan se, om der er skydetid lige nu.
Hvem fastsætter jagttiderne?
Jagttiderne indstilles af Vildtforvaltningsrådet og fastsættes af Ministeriet for Grøn Trepart i Jagttidsbekendtgørelsen. Hvordan processen foregår, og hvad DCE’s bestandsvurderinger betyder, står samlet i oversigten over jagttider 2026/2027.
For dåvildtet betyder det, at de lokale jagttider kan blive justeret eller helt bortfalde for et område, hvis vildtudbyttestatistikken viser nedgang i bestanden. Der bliver først ændret igen, når bestanden har nået en levedygtig størrelse.
Jagttabel for dåvildt
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har udgivet den nyeste jagttabel med tilhørende kort, gældende fra 1. juli 2024.
Download jagttabel som PDF (gældende fra juli 2024)Du kan også se de regionale jagttider på det interaktive kort hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Jagttider på dåvildt i Nordjylland
Nordjylland er det område med flest forskellige jagttider. Her er det en god ide at se på kortet om dit revir er langt fra områdets grænse.
Hvis det er tæt på områdets grænse, er det ydermere en god ide at søge information i Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Du kan også trykke på knappen under området i tabellen, for at se de regionale jagttider på det interaktive kort.
Bekendtgørelsen er kringlet at finde rundt i. Derfor står ordlyden for hvert af de 7 nordjyske områder over tabellen.
Alle områder i Nordjylland
Øst for motorvej E39 mellem Hirtshals og rute 585 og nord for rute 585 (bilag 21)
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Då og dåkalv | 16-10-2026 | 31-01-2027 |
| Dåspidshjort | 16-11-2026 | 31-01-2027 |
| Dåhjort større end spidshjort | 01-12-2026 | 15-01-2027 |
Nord for Limfjorden og vest for motorvej E39, inklusive Mors (bilag 23)
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Då og dåkalv | 16-10-2026 | 31-01-2027 |
| Dåspidshjort | 16-11-2026 | 31-01-2027 |
| Dåhjort større end spidshjort | 16-12-2026 | 31-12-2026 |
Nord for motorvej E45 (Aalborg-Frederikshavn), øst for motorvej E39 (Aalborg-Hirtshals) og syd for vej 585 (bilag 26)
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Då og dåkalv | 16-10-2026 | 31-01-2027 |
| Dåspidshjort | 01-12-2026 | 15-01-2027 |
| Dåhjort større end spidshjort | 16-12-2026 | 31-12-2026 |
Nord for Limfjorden og øst for motorvej E45 (Aalborg-Frederikshavn) (bilag 22)
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Då og dåkalv | 01-12-2026 | 31-01-2027 |
| Dåspidshjort | 01-12-2026 | 31-12-2026 |
| Dåhjort større end spidshjort | ingen jagttid |
Øen Læsø
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Då og dåkalv | 01-12-2026 | 31-01-2027 |
| Dåspidshjort | 01-12-2026 | 31-12-2026 |
| Dåhjort større end spidshjort | ingen jagttid |
Dele af Aalborg, Rebild og Vesthimmerland Kommuner syd og øst for Limfjorden og vest for motorvej E45 (ikke Livø) (bilag 24)
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Då og dåkalv | 01-11-2026 | 31-12-2026 |
| Dåspidshjort | 01-12-2026 | 15-12-2026 |
| Dåhjort større end spidshjort | 16-12-2026 | 22-12-2026 |
Vest for Randers Fjord, nord for Gudenåen, rute 180 og rute 16, øst for rute 533 til Skals Å og syd og øst for Limfjorden, undtagen området ovenfor (bilag 25)
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Då og dåkalv (generel jagttid) | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
| Dåspidshjort | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
| Dåhjort større end spidshjort | 16-09-2026 | 15-10-2026 |
| Dåhjort større end spidshjort | 01-12-2026 | 31-12-2026 |
Generelle jagttider – gælder kun uden for områderne ovenfor
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Dåhjort | 01-09-2026 | 31-01-2027 |
| Då og -kalv | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
Jagttider på dåvildt i Midtjylland – herunder Vestjylland og Østjylland
Midtjylland har 3 områder med forskellige jagttider. Det er en god ide at se på kortet om dit revir er langt fra områdets grænse.
Hvis det er tæt på områdets grænse, er det en god ide at søge information i Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Du kan også trykke på knappen under området i tabellen, for at se de regionale jagttider på det interaktive kort.
Bekendtgørelsen er kringlet at finde rundt i, så vi har fundet ordlyden på de 3 områder, der udgør Midtjyllands jagttider.
Dem finder du både under kortet og hvis du trykker på området, dit revir hører under, på kortet.
Alle områder i Midtjylland
Resten af Midt- og Vestjylland, bl.a. Djursland, Skive og Samsø – generelle jagttider
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Dåhjort | 01-09-2026 | 31-01-2027 |
| Då og -kalv | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
Ikast-Brande, Herning, Holstebro, Struer og Lemvig Kommuner (bilag 19)
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Då og dåkalv (generel jagttid) | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
| Dåspidshjort | 01-12-2026 | 31-12-2026 |
| Dåhjort større end spidshjort | 01-01-2027 | 15-01-2027 |
Ringkøbing-Skjern Kommune (bilag 20)
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Då og dåkalv (generel jagttid) | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
| Dåspidshjort og dåhjort større end spidshjort | 01-12-2026 | 31-12-2026 |
Østjylland syd for rute 26 mellem Aarhus og motorvej E45 og videre mod vest og syd til Vejle Å og Vejle Fjord, bl.a. Silkeborg, Skanderborg og Horsens (bilag 27)
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Då og dåkalv (generel jagttid) | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
| Dåspidshjort | 16-10-2026 | 31-01-2027 |
| Dåhjort større end spidshjort | 16-10-2026 | 31-10-2026 |
| Dåhjort større end spidshjort | 01-12-2026 | 15-01-2027 |
Jagttider på dåvildt i Syd- og Sønderjylland
Syd- og Sønderjylland har 3 områder med lokale jagttider. På Fanø gælder de generelle jagttider. Her er det også en god ide at se på kortet om dit revir er langt fra områdets grænse.
Øen Fanø er udtrykkeligt holdt uden for området nord for E20 og har ingen lokale jagttider på dåvildt. På Fanø gælder derfor de generelle jagttider: dåhjort fra d. 1. september 2026 til d. 31. januar 2027 og då og dåkalv fra d. 1. oktober 2026 til d. 31. januar 2027. Fanø har derimod en særlig jagttid på kronvildt.
Hvis det er tæt på områdets grænse, kan du søge information i Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Du kan også trykke på knappen under området i tabellen, for at se de regionale jagttider på det interaktive kort.
Bekendtgørelsen er kringlet at finde rundt i, så vi har fundet ordlyden på de 3 områder, der udgør Syd- og Sønderjyllands jagttider.
Dem finder du både under kortet og hvis du trykker på området, dit revir hører under, på kortet.
Alle områder i Syd- og Sønderjylland
Øen Fanø – generelle jagttider
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Dåhjort | 01-09-2026 | 31-01-2027 |
| Då og -kalv | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
Varde, Billund og Fredericia Kommuner samt de dele af Esbjerg, Vejen og Kolding Kommuner der ligger nord for E20 – op til Vejle Å, rute 28, rute 176, motorvej 18 og Ikast-Brande Kommune. Fanø er ikke med (bilag 16)
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Då og dåkalv (generel jagttid) | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
| Dåspidshjort | 01-12-2026 | 31-01-2027 |
| Dåhjort større end spidshjort | 01-12-2026 | 15-12-2026 |
Tønder Kommune og den del af Esbjerg Kommune der ligger syd for E20 (bilag 17)
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Dåkalv (generel jagttid) | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
| Då og dåhjort | ingen jagttid |
Aabenraa, Sønderborg og Haderslev Kommuner samt de dele af Kolding, Vejen og Fredericia Kommuner der ligger syd for E20 (bilag 18)
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Då og dåkalv (generel jagttid) | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
| Dåspidshjort | 01-11-2026 | 31-01-2027 |
| Dåhjort større end spidshjort | 01-12-2026 | 31-12-2026 |
Jagttider på dåvildt på Fyn
På Fyn med undtagelse af Langeland, Tåsinge og Ærø, er jagttiderne på dåhjorten, som er større end en spidshjort, fra d. 1. oktober og indtil d. 31. oktober 2026 og igen fra d. 16. december til d. 31. december 2026.
Hvor jagten på då, spidshjort og dåkalv går ind fra d. 1. oktober 2026 til d. 31. januar 2027.
Jagttiderne på Langeland er for dåhjorten (både spidshjort og større hjorte) d. 1. december 2026 til 31. december 2026. For då og -kalv gælder den generelle jagttid fra d. 1. oktober 2026 til d. 31. januar 2027.
Jagttiderne på Tåsinge er for dåhjorten (både spidshjort og større hjorte) d. 1. januar 2027 til 31. januar 2027. For då og dåkalv gælder den generelle jagttid fra d. 1. oktober 2026 til d. 31. januar 2027.
Jagttiderne på Ærø er for dåspidshjort og då d. 1. januar 2027 til 31. januar 2027 og for dåkalv d. 1. december 2026 til 31. januar 2027. For dåhjort, som er større end en spidshjort, er der ingen jagttid.
Der er mange der fejlagtigt tror at jagttiderne på dåhjorte, som er større end spidshjorte, er fra d. 1. oktober til d. 1. januar på Fyn. Det har de også god grund til, fordi Miljø- og Fødevareministeriet havde lavet en fejl i jagttidsbestemmelserne. Den blev heldigvis rettet d. 27. august 2018.
Du finder jagttiderne i tabellerne under kortet og hvis du trykker på området, dit revir hører under, på kortet, kommer jagttiderne også op.
Fyn med undtagelse af Langeland, Tåsinge og Ærø
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Då, spidshjort og dåkalv | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
| Dåhjort større end spidshjort | 01-10-2026 | 31-10-2026 |
| Dåhjort større end spidshjort | 16-12-2026 | 31-12-2026 |
Øen Langeland
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Dåhjort (inkl. spidshjort) | 01-12-2026 | 31-12-2026 |
| Då og dåkalv (generel jagttid) | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
Øen Tåsinge
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Dåhjort (inkl. spidshjort) | 01-01-2027 | 31-01-2027 |
| Då og dåkalv (generel jagttid) | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
Øen Ærø
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Dåkalv | 01-12-2026 | 31-01-2027 |
| Då og dåspidshjort | 01-01-2027 | 31-01-2027 |
| Dåhjort større end spidshjort | Ingen jagttid |
Dåvildtet er i fremgang på Fyn
Over hele Fyn er dåvildtet i fremgang. Grunden til det skal findes i jægernes samarbejde i forvaltningen af dåvildtet.
Jægerne har frivilligt valgt at frede dåvildtet igennem forskellige hjortelag på Fyn.
Det giver bestanden bedre levevilkår, så den har mulighed for at brede sig til flere dele af Fyn.
Fyn rummer desuden nogle af de ældste bestande af dåvildt i Danmark. De trives alle steder på Fyn. Og derfor er det en stor fordel at der er blevet oprettet hjortelag. Det er fordi jægernes forvaltning af bestanden ses som afgørende grund til udbredelsen af dåvildtet.
Bestanden af dåvildt på Fyn er i fortsat fremgang takket være jægernes forvaltning.
Jagttider på dåvildt på Sjælland og Lolland Falster
I jagtåret 2026/2027 følger Lolland, Guldborgsund Kommune (Falster m.m.) samt Farø, Bogø, Møn og Nyord ikke de generelle jagttider for dåhjort. Resten af Sjælland følger de generelle jagttider.
Det vil sige at på Sjælland
- Går jagten på dåhjort ind d. 1. september 2026 til d. 31. januar 2027.
- Går jagten på då og dåkalv ind d. 1. oktober 2026 til d. 31. januar 2027.
På Lolland, Falster, Farø, Bogø, Møn og Nyord
- Går jagten på dåspidshjort ind d. 1. oktober 2026 til d. 31. januar 2027.
- Går jagten på dåhjort større end spidshjort ind d. 1. december 2026 til d. 31. december 2026.
- Går jagten på då og dåkalv ind d. 1. oktober 2026 til d. 31. januar 2027 (generel jagttid).
Sjælland og øerne omkring, undtagen Farø, Bogø, Møn og Nyord – generelle jagttider
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Dåhjort | 01-09-2026 | 31-01-2027 |
| Då og -kalv | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
Lolland, Guldborgsund Kommune samt Farø, Bogø, Møn og Nyord (bilag 28)
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Då og dåkalv (generel jagttid) | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
| Dåspidshjort | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
| Dåhjort større end spidshjort | 01-12-2026 | 31-12-2026 |
Jagttider på dåvildt på Bornholm
På Bornholm er der ingen jagttid på då og dåhjort, og dåkalve må kun nedlægges i januar.
Dvs. at
- Jagt på dåkalv går ind d. 1. januar 2027 til d. 31. januar 2027.
- Ingen jagt på då og dåhjort.
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Då og dåhjort | ingen jagttid | |
| Dåkalv | 01-01-2027 | 31-01-2027 |
Udstyr og forberedelse til dåvildtjagt 2026/2027
Når jagttiderne er på plads, er næste skridt at sikre at dit udstyr er klar. Dåvildtet er en stor og forsigtig hjorteart, og en succesfuld jagt afhænger lige så meget af forberedelse som af held. Her er en tjekliste til den danske dåvildtjæger:
Vores anbefalinger til sigtekikkerter til dåvildtjagt
Disse sigtekikkerter er populære valg blandt danske jægere til storvildtjagt — alle med god lysstyrke til skumringstimerne hvor dåvildtet ofte er aktivt:


Anbefalet jagtudstyr til jagt på dåvildt
Det rigtige grej gør jagten på dåvildt både sikrere og mere effektiv. Her er solide valg fra vores sortiment — fra lysstærk optik til bæresystem og camouflage:
- riffelkikkert: Jaeger Elite 3-12×56 — lysstærk optik med belyst sigte, ideel til dåvildt i tusmørket.
- Håndkikkert: Jaeger Elite 10×42 — til at spotte og bedømme vildtet før skuddet.
- Riffelrem: Mjølner Hunting Riffelrem — aflaster på de lange ansidder og pürsch.
- Camouflage: Seeland Aero Camo-sæt — lydsvagt overtræk der bryder din silhuet.
Tjek også den samlede oversigt over jagttider 2026 for de øvrige arter.
Spørgsmål og svar om jagttider på dåvildt
Hvornår må man jage dåvildt i 2026/2027?
Hvorfor er jagttiden på dåvildt forskellig fra sted til sted?
Hvad tid på dagen må jeg jage dåvildt?
Hvem bestemmer jagttiderne på dåvildt?
Hvad skal jeg have af udstyr til dåvildtjagt?
Afsluttende bemærkninger
Jeg håber du blev lidt klogere på alle de forskellige lokale jagttider der findes i Danmark. Jeg kan med sikkerhed i stemmen, sige at jeg på alle måder har skulle holde tungen lige i munden hele vejen. Artiklen er blevet revideret og udvidet utallige (læs: 66) gange.
Det har heldigvis gjort at det er en af de mest gennemarbejdede oversigter over jagttider på dåvildt i Danmark til dato. Jeg holder løbende øje med jagttiderne og ajourfører alle tiderne. Er du i tvivl om dit revir ligger tæt på en områdegrænse, så tjek bekendtgørelsen eller SGAV’s kort.
Hvis du også synes at artiklen er legendarisk, så tøv ikke med at dele den med dine venner. Det varmer.
Referencer
Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. – https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/470
Jagttabel gældende fra juli 2024 – https://sgavmst.dk/media/zjnnkg1c/2025-sgav-jagttabel_-fra-juli-2024.pdf
Vildtudbytte 2024/25 – https://sgav.dk/alle-nyheder/nyheder/2025/jul/fugle-og-hjortevildt-toppede-som-jagtudbytte-i-2024
Lokale jagttider på dåvildt – https://www.jaegerforbundet.dk/jagt/regler-og-sikkerhed/jagttider/lokale-jagttider-pa-davildt/
Kort med jagttider for dåvildt – https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/jagt/jagttider/kort-med-jagttider-for-daavildt
Hvornår er solopgang og solnedgang? – https://jaegernesmagasin.dk/artikler/hvornar-solopgang-solnedgang
Astronomisk definition af tusmørke – https://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/astrofysik/tusmoerke/
Nuværende lokal tid i Danmark – https://time.is/Denmark
Dåvildt i Danmark – https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/jagt/jagttider/kort-med-jagttider-for-daavildt
Hvordan bestemmes jagttider – https://www.jaegerforbundet.dk/jagt/regler-og-sikkerhed/jagttider/
Se også jagttider for andre arter






