Lurebox 5-6 er grejbokse til de større agn: woblere, gennemløbere og tungt endegrej, som der ikke er plads til i en almindelig lille æske. Serien fås i flere varianter med forskellige opdelinger og dybder, så du kan vælge en boks efter det du rent faktisk fisker med.
- Fås i størrelserne 5A, 5B, 5D, 6B, 6B Deep, 6C Deep og 6D
- Størrelse 5: 27,5 x 18 x 4,5 cm
- Størrelse 6: 36 x 22,5 x 5 cm, Deep-modellerne 8 cm
- Røgfarvet gennemsigtigt låg
- Robust materiale med kraftige hængsler
- Flere opdelingsmuligheder
Det røgfarvede låg er gennemsigtigt nok til, at du kan se indholdet uden at åbne boksen. Har du tre-fire bokse med i tasken, sparer det en del rod på pladsen, når agnet skal skiftes ofte.
Hængslerne er som regel den del der giver op først på en grejboks. Her er de kraftige, og låget lukker tæt, så boksen kan ligge i bunden af rygsækken uden at åbne sig. Målene er valgt, så boksene passer i de fleste grejtasker og rygsække.



















