Siden juni 2024 har anbefalingen fra myndighederne været klar: enhver husstand i Danmark bør kunne klare sig selv i tre døgn, hvis strømmen, vandet eller internettet forsvinder. Ikke fordi Danmark er blevet farligt, men fordi det giver beredskabet ro til at hjælpe dér, hvor behovet er størst, mens resten af os klarer os med det, vi har i skabet.
Denne guide gennemgår myndighedernes tjekliste punkt for punkt, regner ud hvad tre døgn faktisk kræver til én, to og fire personer, og viser hvilket udstyr der løser hvert punkt. Vi har guider til de enkelte dele i forvejen — nødradio, vandfilter, stormkøkken, pandelampe, powerbank og solcelleoplader — og her samler vi dem til ét hjemmeberedskab. Alle tal om vand, mad og medicin er myndighedernes egne; tal om udstyr er forhandlernes, og vi har tjekket dem.
Hvad myndighederne anbefaler — og hvorfor tre døgn
Den 15. juni 2024 lancerede Beredskabsstyrelsen kampagnen «Forberedt på kriser» sammen med en række andre myndigheder. Baggrunden er et skærpet risikobillede: hyppigere ekstremt vejr og en øget trussel fra cyberangreb og sabotage, som i værste fald kan ramme strøm, vand og varme. Anbefalingen er, at man skal kunne klare sig selv og sin husstands behov i tre døgn. Det er ikke, fordi hjælpen udebliver — men fordi myndighederne i en krise skal bruge kræfterne på at genetablere strømmen, på lægehjælp og brandslukning, og på dem der har det største behov. Kampagnen er siden flyttet til Styrelsen for Samfundssikkerhed, men rådene er de samme.
Tjeklisten dækker otte områder. Her er dem alle, som myndighederne selv beskriver dem:
Bemærk hvad listen ikke er: den er ikke en indkøbsliste til en bunker. Myndighederne anbefaler knækbrød og konserves, ikke specialudstyr, og de skriver selv, at man kan bygge beredskabet op over tid ved at købe lidt ekstra, når man alligevel handler. Udstyret i denne guide er dér, hvor det gør en konkret forskel — vand du kan opbevare, mad der holder i år, en radio der virker uden strøm. Hele udvalget er samlet i kategorien Beredskab & Beskyttelse.
Regnestykket: så meget skal I have til 1, 2 og 4 personer
Tre døgn lyder overskueligt, indtil man ganger op. Tabellen viser myndighedernes minimum omsat til husstande. Vandet er det, der fylder mest og overrasker flest: en familie på fire skal have 36 liter stående.
| Behov i tre døgn | 1 person | 2 personer | 4 personer |
| Drikkevand (3 l pr. person pr. døgn) | 9 liter | 18 liter | 36 liter |
| Måltider uden køl | 9 måltider | 18 måltider | 36 måltider |
| Fast medicin | 3 døgns forbrug | 3 døgns forbrug pr. person | 3 døgns forbrug pr. person |
| Lys | 1 lygte + reservebatterier | 1 lygte pr. person | 1 lygte pr. person + 1 lanterne til fællesrum |
| Varme | Tæppe eller sovepose | Tæppe eller sovepose pr. person | Tæppe eller sovepose pr. person |
| Kæledyr | Vand og foder til tre døgn oveni | Vand og foder til tre døgn oveni | Vand og foder til tre døgn oveni |
Vil du hellere købe det samlet, findes der færdige pakker sat sammen efter myndighedernes tjekliste. Hold indholdet op mod tabellen, før du køber: Nødpakke Essentiel dækker vand og information, men ikke mad, og ingen af pakkerne har de 9 liter vand pr. person med — det skal du selv stille i skabet.
Vand: 3 liter pr. person pr. døgn
Vand er første punkt på myndighedernes liste, og det eneste med et præcist tal: tre liter pr. person pr. døgn, plus vand til husdyr. Du kan enten købe drikkevand på flaske og opbevare det mørkt og køligt — og skifte det ud, når holdbarhedsdatoen nås — eller tappe vand fra hanen på beholdere, der er godkendt til fødevarer. Vand fra hanen kan ifølge Beredskabsstyrelsen holde sig i flere måneder, hvis det står køligt og mørkt, men det bør skiftes jævnligt: brug det til at vande blomster, vask dunken, og fyld den igen.
Til opbevaring er en foldbar vanddunk med hane det mest praktiske: den fylder ingenting i skabet, når den er tom, og med hanen kan man tappe uden at løfte 20 kilo. Til en familie på fire er to 20-liters dunke det, der skal til. Kraftigere dunke med taphane holder i mange år, men fylder også, når de er tomme.
Vandrensning er et supplement, ikke en erstatning for oplagret vand. Vandrensningstabletter og et vandfilter gør dig i stand til at bruge vand fra en sø, en regntønde eller et vandløb, hvis krisen trækker ud — men de kræver, at der er vand at hente. Hvordan filtre og tabletter virker, og hvad de fjerner, gennemgår vi i guiden til vandfiltre. Kort sagt: et filter fjerner bakterier og parasitter, tabletter dræber også virus, og ingen af delene fjerner kemikalier.
Mad: tre dages måltider uden køleskab og komfur
Anbefalingen er mad til tre dage, som kan holde sig uden køl og frys, og som helst kan spises uden ovn og komfur — for går strømmen, er de heller ikke en mulighed. Myndighederne nævner selv knækbrød og konserves, og deres bedste råd er det enkleste: køb ind af det, I alligevel spiser, og brug af forrådet løbende, så det ikke bliver for gammelt.
Har man mad i forrådet, der skal tilberedes, skal man kunne koge vand uden strøm og bygas. Det kan være på en grill eller med et stormkøkken; hvilke brændsler der egner sig indendørs og udendørs, og hvad et lille gasblus reelt kan, står i stormkøkken-guiden. Et stormkøkken er også det, der gør frysetørret mad brugbar i et beredskab: den fylder lidt og holder i årevis, men kræver varmt vand.
Til dem der vil have maden løst i ét køb, findes to typer. Frysetørrede pakker: Food Force-pakken til én person i tre dage indeholder ifølge forhandleren 12 poser — morgenmad, frokost, aftensmad og dessert til hver dag — i alt 5.397 kcal, altså knap 1.800 kcal om dagen, med op til fem års holdbarhed. Det er under en voksens fulde forbrug, så regn den som grundlag og suppler med knækbrød og konserves. Nødrationer i blok: NRG-5 er 500 gram presset hvedebrød i ni blokke med 2.300 kcal, 20 års holdbarhed og ingen tilberedning overhovedet — den eneste af de to, der lever op til rådet om mad uden komfur. Den kan ifølge producenten spises af børn over seks måneder.
Vil du hellere have hele pakken samlet, er Nødpakke Essentiel sat sammen efter Beredskabsstyrelsens tjekliste og fokuserer på vand og information: en nødradio med håndsving og solcelle, en powerbank på 20.000 mAh, et LifeStraw-filter, 50 vandrensningstabletter og to alutæpper. Den løser altså ikke madspørgsmålet — det gør de frysetørrede pakker.
Information og strøm: nødradio og powerbank
I en krise er det vigtigt at kunne komme i kontakt med hinanden og få informationer. Derfor anbefaler myndighederne et batteri eller en powerbank, der kan give strøm til mobiltelefonen — og en FM-radio til, hvis internettet er nede eller telefonen ikke virker. De fleste har en radio i bilen; har man ikke det, er det godt at have en i hjemmet, der kører på batteri, håndsving eller solceller. Det er via radioen, DR sender beredskabsmeddelelser fra myndighederne, og det er FM-båndet, det bygger på.
En nødradio med indbygget powerbank løser begge dele i én enhed. Vi har sammenlignet de syv modeller, der kan fås hos danske forhandlere, med vægt og kapacitet efterprøvet hos forhandleren, i guiden til de bedste nødradioer. Kort fortalt: alle har FM/AM, lygte, håndsving og solcelle; 10.000 mAh giver 1,5-2 telefonopladninger, 20.000 mAh giver 3-4. Og husk, at et lithium-batteri aflader af sig selv — lad radio og powerbank helt op hver 3.-6. måned, ellers er de halvtomme, når krisen kommer. Det er præcis dér, håndsvinget redder dig.
Skal der strøm til mere end telefonen — en lampe, en router, en babyalarm — er en lille powerstation med stikkontakt-lignende udgange næste trin, og en foldbar solcelleoplader gør den selvforsynende i dagslys. Hvad et solpanel reelt leverer i dansk vejr, og hvorfor mærkewatt ikke er det samme som USB-watt, står i guiden til solcelleopladere.
Myndighederne peger også på noget, der ikke kan købes: vær opmærksom på misinformation. Del kun bekræftede oplysninger under en krise, og tjek kilden en ekstra gang, før du sender noget videre i familien. Og hav appen med myndighedernes mobilvarsling installeret på forhånd.
Lys og varme, når strømmen er væk
Tjek, om der ligger en lommelygte, batterier, tændstikker og stearinlys nok i skuffen — så enkelt formulerer myndighederne det. To ting er værd at tilføje. Med børn i huset er en LED-lanterne på bordet både lysere og sikrere end stearinlys, og en genopladelig lanterne kan fyldes fra den samme powerbank som telefonen. Og en pandelampe pr. person frigør hænderne til at lave mad, finde ting og trøste; hvilke lumen og hvilken batteritype der giver mening, gennemgår vi i pandelampe-guiden.
Varme er det punkt, hvor et dansk hjem er mest sårbart om vinteren: går strømmen, går fjernvarmens pumper og gasfyrets styring også. Rådet er at kunne holde husstanden varm — i praksis: saml jer i ét rum, luk døre, og hav tæpper eller soveposer til alle. En vinter-sovepose er den mest effektive varme, du kan købe; hvilken temperaturklasse der passer til en kold stue, står i sovepose-guiden. Som nødløsning er et alutæppe forbløffende effektivt for sin størrelse: Treklifes alutæppe vejer ifølge forhandleren 48 gram og reflekterer op til 90 % af kropsvarmen. Læg et pr. person i førstehjælpskassen. Vandtætte tændstikker er billige og det sikreste optændingsmiddel i et fugtigt bryggers.
Førstehjælp, medicin og hygiejne
Tager du fast medicin, skal du have til mindst tre døgn; tal med apoteket om, hvordan du kan holde en lille buffer uden at bryde receptens rytme. Førstehjælpskassen skal ifølge myndighederne som minimum indeholde plastre, forbindinger, desinfektion og produkter til sårrens. Et færdigt førstehjælpssæt fra Lifesystems dækker det og er pakket i en taske, der kan flyttes fra bryggerset til bilen og rygsækken; sæt til vandring har det samme indhold som sæt til hjemmet, bare pakket lettere.
Ét punkt kan du ikke købe hos os: jodtabletter. Myndighederne anbefaler, at husstande har dem til personer under 40 år samt gravide og ammende, til brug ved en nuklear ulykke — og kun efter myndighedernes anvisning. De fås på apoteket. Det vigtigste råd i den situation er i øvrigt ikke tabletterne, men at blive indendørs og følge myndighedernes beskeder.
Hygiejne glemmes let i beredskabet, men står på listen: toiletpapir, hånddesinfektion, vådservietter, bind og tamponer til tre døgn. Det er supermarkedsvarer — pointen er bare at have dem ekstra, ikke kun det der er i brug. En stor foldbar vanddunk er også her det, der gør hygiejne mulig, når hanen er tør.
Det, der ikke kan købes: penge, mennesker og planen
Tre punkter på myndighedernes liste handler ikke om udstyr. Betaling: går internettet, går betalingsapps og kortterminaler måske også. Hav dit fysiske betalingskort ved hånden, kend pinkoden udenad, og læg et mindre beløb i mønter og små sedler til side. Særlige behov: se husstanden igennem. Småbørn har brug for modermælkserstatning og bleer; ældre for plejeartikler; kæledyr for foder og vand. Naboer: myndighederne beder alle overveje, om der er nogen i familien, nabolaget eller omgangskredsen, der får brug for ekstra hjælp — og aftale det på forhånd.
Og så selve planen: hvor ligger tingene, hvem gør hvad, og hvor mødes I, hvis telefonerne er døde? Skriv det på ét ark og læg det sammen med lommelygten. Et beredskab, kun én i husstanden kender, er et halvt beredskab.
Sådan bygger du beredskabet op på fire uger
Myndighederne siger det selv: byg det op over tid, og køb lidt ekstra, når du alligevel handler. Sådan kan det se ud, hvis du vil have det på plads på en måned uden ét stort indkøb:
- 1Uge 1: Vand og lys
Køb eller fyld 9 liter vand pr. person. Læg lommelygte, batterier, tændstikker og stearinlys ét fast sted. Det er den uge, der flytter mest for færrest penge.
- 2Uge 2: Mad til tre dage
Køb dobbelt op af det holdbare, I alligevel spiser — knækbrød, konserves, nødder, tørret frugt. Overvej en nødration i blok som bund. Tjek, at I kan koge vand uden strøm.
- 3Uge 3: Information og strøm
Nødradio med håndsving og en opladet powerbank. Lad begge helt op, og skriv datoen på et stykke tape. Installér myndighedernes varslingsapp, og find FM-frekvensen på DR P4 i jeres område.
- 4Uge 4: Førstehjælp, hygiejne og planen
Førstehjælpskasse, medicin til tre døgn, hygiejneartikler i overskud, tæpper til alle. Skriv planen på ét ark: hvor tingene ligger, og hvor I mødes. Gå den igennem med hele husstanden.
- 5Hver 3.-6. måned: vedligehold
Rotér vandet, spis det ældste af forrådet og køb nyt, lad radio og powerbank op, tjek holdbarhed på medicin og batterier. Sæt en fast påmindelse i kalenderen — beredskab, der ikke vedligeholdes, er ikke et beredskab.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget vand skal jeg have i hjemmeberedskabet?
Hvad er den bedste mad til et hjemmeberedskab?
Skal jeg have jodtabletter?
Hvorfor en FM-radio, når jeg har en telefon?
Hvor længe holder mit beredskab?
Må jeg bruge et stormkøkken eller en grill indendørs til varme?
Hvad koster et hjemmeberedskab til en familie?
Kilder og ressourcer
- Beredskabsstyrelsen: Forberedt på kriser — anbefalingen om tre døgn, lanceret 15. juni 2024
- DR: Sådan skal du være forberedt til tre døgn uden strøm og vand — gennemgang af myndighedernes vejledning punkt for punkt
- Fødevarestyrelsen: Forberedt på kriser — mad og vand i hjemmeberedskabet
- Forhandlernes produktsider hos Backpackerlife — indhold, kalorier, vægt og holdbarhed på nødpakker, nødrationer og alutæppe, tjekket september 2026
Relaterede guides
- Bedste nødradio 2026 — 7 modeller sammenlignet til hjemmeberedskab og tur
- Vandfilter — sådan renser du vand
- Stormkøkken — den komplette guide
- Pandelampe — sådan vælger du den rigtige hovedlygte
- Solcelle-oplader i dansk vejr — den komplette guide
- Guide til soveposer — dun, syntetisk, sæson og temperatur
- Powerbank til vandring — sådan vælger du den rigtige
- Vandtæt powerbank — guide til IP-klasser
