Pibeanden, også kaldet brunnakke, trækker ind langs de danske fjorde og kyster hen på efteråret, ofte i store flokke. Det giver en anden jagt end gråandejagten, for fuglene kommer i træk og skal dirigeres ind i skudafstand frem for lokkes ned enkeltvis.

Denne lokkeand er formet efter pibeand-hunnens fjerdragt og kropsform. Silhuetten er det, fuglene ser først fra luften, og den er lige så vigtig som farverne, når flokken skal overbevises om, at der ligger artsfæller og æder i ro på vandet.

Materialet tåler både ferskvand og saltvand og de barske forhold, der følger med kystjagt sent på året. Fire ting hjælper opstillingen på vej:

• Placér lokkeænderne på åbent vand, hvor pibeænder naturligt færdes
• Brug flere ænder, for en enkelt fugl trækker ikke en flok ned
• Kombinér med gråand-lokkeænder for et mere varieret billede
• Supplér med et pibeand-lokkekald, der rækker langt ud

Jagten er bedst fra det tidlige efterår og frem, når flokkene begynder at trække sydpå langs kysterne. Lokkeænderne er dét, der afgør, om fuglene passerer højt oppe eller kommer ind på skudhold, og derfor betaler det sig at bruge tid på opstillingen frem for at smide et par ænder ud på vandet og håbe. Mjølner Hunting laver jagtudstyr til dansk jagt, og pibeanden hører til de modeller, der bliver brugt, hvor der jages ved fjord og kyst.