Komplet guide til jagtsæsonen 2026/2027
Ajourført d. 09-03-2026
Fasanen er Danmarks mest skudte fugleart — og med god grund. Hvert år nedlægges flere hundrede tusinde fasaner, og det er ingen hemmelighed, at størstedelen af dem er udsatte fugle. Fasanjagten er tæt forbundet med udsætningsreglerne, og det gør den til en af de mest regulerede jagtformer i Danmark.
I denne artikel gennemgår jeg de officielle jagttider på fasan for sæsonen 2026/2027, udsætningsreglerne med biotopplaner og krav til naturforbedrende tiltag, den udvidede jagttid for fugle, samt den seneste vildtudbyttestatistik og bestandsudvikling.
Informationerne er taget direkte fra Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. på Retsinformation.dk. Det er blot gjort langt mere spiseligt og søgevenligt.
For at hoppe direkte til et afsnit, kan du vælge det i indholdsfortegnelsen.
Hvornår starter jagtsæsonen på fasan i 2026?
Fasanjagten åbner den 1. oktober og løber helt til den 31. januar. Det gælder for både fasankok og fasanhøne — der er altså ingen forskel i jagttiden for de to køn.
- Fasankok: 1. oktober 2026 til og med 31. januar 2027
- Fasanhøne: 1. oktober 2026 til og med 31. januar 2027
Jagtsæsonen falder i en periode, hvor fasanerne har afsluttet ynglesæsonen, og de unge fugle er fuldt udvoksede. Oktober er traditionelt den mest populære måned for fasanjagt, og mange jagtselskaber holder deres store klapjagter i netop denne periode.
Udvidet jagttid: Fasanen er en fugl og er derfor omfattet af den udvidede jagttid. Det betyder, at jagt er tilladt fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Det er en væsentlig forskel fra pattedyr, hvor jagt kun må finde sted mellem solopgang og solnedgang. For fasanjægeren giver det mulighed for at udnytte de tidlige morgentimer og den sene eftermiddag, hvor fasanerne er mest aktive.
| Jagtsæson start | Jagtsæson slut | |
|---|---|---|
| Fasankok | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
| Fasanhøne | 01-10-2026 | 31-01-2027 |
Hvorfor findes der en jagtsæson?
Fasanens historie i Danmark er uløseligt forbundet med udsætning. Fasanen er ikke en oprindelig dansk art — den blev indført som jagtvilt for flere hundrede år siden og har siden etableret en vildtlevende bestand i det danske landskab. Men den vildtlevende bestand er under pres, og det er udsætningen, der holder antallet kunstigt højt.
En art afhængig af udsætning
Den vilde danske fasanbestand anslås til mellem 100.000 og 200.000 ynglepar. Det lyder måske af meget, men sammenholdt med det årlige vildtudbytte på flere hundrede tusinde fugle er det tydeligt, at jagten i høj grad er baseret på udsatte fugle.
Fasanens naturlige levesteder i Danmark er under pres. Intensivt landbrug har reduceret de insektrige randområder, levende hegn og vildtremiser, som fasanen er afhængig af. Afskaffelsen af brakpligten i 2008 var et hårdt slag for fasanbestanden — og den generelle udvikling i det danske landskab med større marker og færre småbiotoper har gjort det sværere for den vilde fasan at klare sig.
Det er netop denne sammenhæng, der gør udsætningsreglerne og biotopplanerne så vigtige. Uden de naturforbedrende tiltag, der er knyttet til udsætning af fasaner, ville landskabet være endnu fattigere for den vilde bestand.
Jagttiden som forvaltningsredskab
Jagttiden på fasan er sat med henblik på at sikre en bæredygtig afskydning. Sæsonen fra oktober til januar ligger efter yngletiden og i en periode, hvor fuglene er fuldt udvoksede. Ved at slutte sæsonen den 31. januar sikrer man, at der er tilstrækkeligt med overlevende fugle til at indgå i den kommende ynglesæson.
Hvem fastsætter jagttider
Det er Ministeriet for Grøn Trepart der fastsætter alle jagttider.
Det vil sige at Ministeren for Grøn Trepart sætter den endelige underskrift på bekendtgørelsen. De har i sagens natur ikke den store indflydelse på selve jagttiderne.
Jagttiderne bliver anbefalet af Vildtforvaltningsrådet.
De tager en masse faglige beslutninger på grundlag af om jagttiden er biologisk bæredygtig. For fasanens vedkommende er det DCE — Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet — der leverer de videnskabelige vurderinger, som Vildtforvaltningsrådet baserer sine anbefalinger på.
DCE overvåger løbende fasanbestanden, analyserer vildtudbyttestatistik og vurderer, om den aktuelle afskydning er bæredygtig. For fasanen er vurderingen dog lidt anderledes end for andre arter, fordi en så stor del af de nedlagte fugle er udsatte — det er altså ikke kun den vilde bestand, der påvirkes af jagten.
Der er også blevet udarbejdet et spørgeskema af Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening, der fastslår om det er relevant at jagttidsbestemme visse vildtarter.
Jagttabel for fasan
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har udgivet den nyeste jagttabel, gældende fra 1. juli 2024.
Download jagttabel som PDF (gældende fra juli 2024)Jagttabellen indeholder oversigten over samtlige jagttider for pattedyr og fugle i Danmark. For fasanen kan du i tabellen se jagttiden for henholdsvis fasankok og fasanhøne med de tilhørende perioder.
Da fasanen har ens jagttider i hele landet, er der ikke et separat interaktivt kort for fasanen, som der er for f.eks. kronvildt med lokale jagttider.
Særlige regler for jagt på fasan
Fasanjagten adskiller sig fra de fleste andre jagtformer i Danmark på ét afgørende punkt: udsætningsreglerne. Fordi fasanjagten i så høj grad er baseret på udsatte fugle, er der et omfattende regelsæt, der regulerer, hvor mange fugle man må udsætte, og hvilke krav der stilles til naturforbedrende tiltag.
Udsætningsregler i detaljer
Enhver lodsejer har ret til at udsætte fasaner og agerhøns på sin ejendom — men antallet afhænger af ejendommens størrelse og om der er udarbejdet en biotopplan.
Grundregel uden biotopplan:
- Man må altid udsætte 1 fugl per hektar uden krav om biotopplan.
- Ejendomme under 100 hektar kan dog frit udsætte op til 100 fugle, uanset det nøjagtige areal.
Med biotopplan — op til 7 fugle per hektar:
Vil man udsætte mere end grundreglen tillader, kræver det en godkendt biotopplan. En biotopplan er et forpligtende dokument, hvor lodsejeren beskriver en række naturforbedrende tiltag, der skal forbedre vildtets levevilkår på ejendommen.
- 1-årig biotopplan: Kræver mindst 100 point — giver ret til at udsætte op til 7 fugle per hektar (heraf max 4 agerhøns).
- 3-årig biotopplan: Kræver mindst 85 point — giver ligeledes ret til op til 7 fugle per hektar.
- 5-årig biotopplan: Giver ret til at udsætte op til 12 fugle per hektar, afhængigt af tiltagenes omfang.
Pointene opnås gennem 25 forskellige mulige tiltag, som tilsammen skal målrettes mindst fire arter eller artsgrupper. Af disse skal mindst to arter være ikke-jagtbare. Det sikrer, at biotopplanen ikke kun gavner jagtvildtet, men også den øvrige natur.
Krav til biotopforbedring
Biotopplanens tiltag handler om at skabe et bedre levested for fasanerne — og for naturen generelt. Typiske tiltag inkluderer:
- Vildtremiser og insektvolde: Beplantning af mindre arealer med buske og træer, der giver dækning og føde.
- Barjordsarealer: Områder med bar jord, der giver fasanerne mulighed for sandbadning og insektfouragering.
- Vildtstriber og urterige randområder: Striber langs marker med vildt- eller bivenlige planter, der skaber overgangszone mellem mark og natur.
- Lærkepletter og sprøjtefrie zoner: Arealer uden pesticidanvendelse, der fremmer insektlivet.
- Vandhuller og søer: Etablering eller vedligeholdelse af småvandhuller til gavn for padder, insekter og fugle.
Biotopplanen skal anmeldes til SGAV senest den 1. maj i det år, udsætningen finder sted. Planen skal indeholde et kort over ejendommen med angivelse af, hvor tiltagene er placeret, samt en beskrivelse af de planlagte tiltag.
Kursuskrav og indberetning
Alle, der vil udsætte mere end 100 fugle i alt — fasaner, agerhøns eller gråænder — skal gennemgå et kursus godkendt af SGAV. Kurset sikrer, at den ansvarlige har den nødvendige viden om udsætningsregler, dyrevelfærd og biotopforbedring.
Derudover skal alle udsatte fugle indberettes til SGAV. Indberetningspligten gælder uanset antallet og uanset, om man har biotopplan eller ej. Det er en central del af myndighedernes overvågning af udsætningsomfanget i Danmark.
Omfanget af udsætning i Danmark
Omfanget af fasanudsætning i Danmark er ganske betydeligt. I 2023 blev der indberettet udsætning af over 1,1 million fasaner — det var første gang, tallet oversteg en million i et enkelt år. Dertil kommer, at der sandsynligvis er et mørketal, da en undersøgelse fra Aarhus Universitet har vist, at den faktiske udsætning kan være højere end det indberettede.
Det betyder i praksis, at godt halvdelen af de udsatte fasaner bliver skudt, og at langt størstedelen af det samlede vildtudbytte på fasan stammer fra udsatte fugle snarere end vilde. Det er en realitet, som både jægere og kritikere af udsætning er opmærksomme på.
Udvidet jagttid for fugle
Som nævnt i afsnittet om jagtsæsonen gælder der en udvidet jagttid for alle fugle: 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Denne regel gælder for al fuglejagt, herunder fasanjagt.
Det er en markant forskel fra jagt på pattedyr (f.eks. rådyr eller kronvildt), hvor jagt kun er tilladt fra solopgang til solnedgang. Den udvidede tid afspejler, at fugle — herunder fasaner — er mest aktive i tusmørket og den tidlige morgen.
I praksis betyder den udvidede jagttid, at du i oktober kan begynde jagten allerede omkring kl. 6 om morgenen og fortsætte til ca. kl. 20 om aftenen, afhængigt af din geografiske placering i Danmark. Bemærk, at de præcise tider beregnes ud fra de officielle solopgangs- og solnedgangstider for din lokalitet.
Vildtudbytte og bestandsudvikling
Fasanens vildtudbytte i Danmark har i årtier været blandt de højeste for nogen enkelt art. Men de seneste års statistik viser en tydelig nedadgående tendens, der giver stof til eftertanke.
Historisk udvikling
I de bedste år har danske jægere nedlagt mellem 500.000 og 600.000 fasaner per sæson. Toppen blev nået i 2009, som markerede det højeste fasanudbytte i dette årtusinde. Siden da er kurven gået nedad, og vi skal ifølge Netnatur helt tilbage til slutningen af 1960’erne for at finde udbytte-tal, der er lige så lave som de seneste sæsoner.
I sæsonen 2023/24 faldt vildtudbyttet af fasan sammenlignet med året før — som del af et generelt fald i fuglevildtudbyttet på 10,4%. Det samlede vildtudbytte for alle arter var ca. 1,6 millioner dyr, svarende til en nedgang på 9,7%.
Vilde fasaner under pres
Den faldende tendens i vildtudbyttet afspejler en reel tilbagegang i den vilde fasanbestand. DCE’s overvågning viser, at antallet af nedlagte fasaner følger samme mønster som ornitologernes optællinger af levende fugle — med andre ord: der er simpelthen færre vilde fasaner i det danske landskab.
Flere faktorer spiller ind:
- Intensivt landbrug: Større marker, færre levende hegn og reduceret brug af brak har fjernet fasanens naturlige levesteder.
- Afskaffelsen af brakpligten: I 2008 blev pligten til at braklægge landbrugsjord afskaffet. Siden da er andelen af brakjord faldet dramatisk, og det har haft en direkte negativ effekt på fasanbestanden.
- Prædation: Ræve, krager og rovfugle tager en betydelig andel af både æg, kyllinger og voksne fasaner.
- Færre aktive jægere: Det generelle antal aktive jægere i Danmark har været faldende i en årrække, og det påvirker naturligvis også vildtudbyttet.
Udsætningens rolle i statistikken
Det er vigtigt at forstå, at vildtudbyttestatistikken ikke skelner mellem vilde og udsatte fasaner. Når der indberettes et udbytte på flere hundrede tusinde fasaner, er hovedparten udsatte fugle. I 2023 blev der som nævnt udsat over 1,1 million fasaner, og godt halvdelen af dem blev nedlagt.
Denne sammenblanding af vilde og udsatte fugle i statistikken gør det vanskeligt at vurdere den reelle status for den vilde bestand udelukkende ud fra udbyttetallene. Det er en debat, der løbende føres — blandt andet af Dyrenes Beskyttelse og Dansk Ornitologisk Forening, der har argumenteret for strengere regler for udsætning.
DCE — Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet udarbejder de årlige vildtudbyttestatistikker, og du kan selv dykke ned i tallene på Aarhus Universitets vildtudbyttestatistik.
Udstyr og forberedelse til fasanjagt 2026/2027
Fasanjagt i Danmark sker oftest som klapjagt på godser og store ejendomme — men også som privat jagt på mindre arealer. Uanset jagtform er det vigtigt at have det rette udstyr klar. Her er hvad en fasanjæger bør have med:
Vores anbefalinger til jagtveste
En god jagtvest med patrontasker er essentiel for klapjagt — du skal kunne genlade hurtigt og bære fuglene. Disse modeller er populære:
Se alle Jagtveste & skydeveste (3) →
Afsluttende bemærkninger
Fasanjagten i Danmark er unik, fordi den er så tæt forbundet med udsætning og biotopplaner. Det gør den til mere end bare en jagtform — det er et samspil mellem jagt, naturforvaltning og landbrugsinteresser.
Jeg håber, at denne artikel har givet dig et klart overblik. Det vigtigste at tage med sig er:
- Jagttid: 1. oktober – 31. januar for både fasankok og fasanhøne.
- Udvidet jagttid: 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.
- Udsætning: 1 fugl per hektar uden plan. Op til 7 fugle med biotopplan (85-100 point). Op til 12 fugle med 5-årig plan.
- Biotopplan: Skal anmeldes til SGAV senest 1. maj. Kursuskrav ved over 100 fugle.
- Indberetning: Alle udsatte fugle skal indberettes til SGAV — uanset antal.
Artiklen er bygget op med data direkte fra den gældende bekendtgørelse (BEK nr. 470 af 17. maj 2024). Jeg holder løbende øje med jagttiderne og ajourfører alle tiderne, så du altid kan føle dig sikker, når du besøger artiklen næste gang du er i tvivl.
Hvis du også synes at artiklen er legendarisk, så tøv ikke med at dele den med dine jagtvenner. Det varmer.
Referencer
Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. – https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/470
Jagttabel gældende fra juli 2024 – https://sgavmst.dk/media/zjnnkg1c/2025-sgav-jagttabel_-fra-juli-2024.pdf
Biotopplaner ved udsætning af fasaner og agerhøns (SGAV) – https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/regulering-og-udsaetning-af-vildt/udsaetning-af-vildt/biotopplaner-ved-udsaetning-af-fasaner-og-agerhoens
Indberetning af vildtudbytte – https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/jagt/indberetning-af-vildtudbytte
Vildtudbyttestatistik siden 1941 – https://fauna.au.dk/vildtudbytte/udbyttet-online-siden-1941/soejlediagram
Udsætning af fasan til jagtformål i Danmark (DCE rapport) – https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Tekniske_rapporter_250-299/TR275.pdf
Vildtudbyttet i 2023/24 (Miljøstyrelsen) – https://mst.dk/nyheder/2024/juli/vildtudbyttet-i-202324-var-mindre-end-202223
Se også jagttider for andre arter
