Lokale jagttider på bramgås i Danmark 2026/2027

Komplet guide til jagtsæsonen 2026/2027

Ajourført d. 09-03-2026

Bramgåsen er en af de mest omdiskuterede fugle i dansk vildtforvaltning — og med god grund. Bestanden er eksploderet fra nogle få tusinde til over en million fugle i Nordvesteuropa, og de enorme flokke forvolder hvert år massive skader på landbrugets afgrøder. Alligevel har bramgåsen ingen formel jagttid i Danmark. Arten er beskyttet under EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og kan kun nedlægges via regulering med særlig tilladelse.

Det er en situation, der frustrerer mange jægere og landmænd, og som har ført til en løbende politisk debat om, hvorvidt bramgåsen bør jagttidsbestemmes. I denne artikel gennemgår jeg alt, hvad du behøver at vide: den retlige baggrund, reguleringsmulighederne, de specifikke perioder og regler, bestandsudviklingen og den internationale kontekst. Det er en kompleks historie, og jeg forsøger at gøre den så overskuelig som muligt.

For at hoppe direkte til et afsnit, kan du vælge det i indholdsfortegnelsen.

Hvornår starter jagtsæsonen på bramgås i 2026?

Det korte svar er: der er ingen jagtsæson på bramgås. Bramgåsen (Branta leucopsis) optræder ikke i Jagttidsbekendtgørelsen (BEK nr. 470 af 17. maj 2024) og har dermed ingen formel jagttid i Danmark. Arten er fredet under EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og er ikke opført på direktivets Annex II, som er listen over arter, der kan jagttidsbestemmes i EU-landene.

Det betyder dog ikke, at bramgåsen slet ikke kan nedlægges. Under Vildtskadebekendtgørelsen er der omfattende muligheder for regulering, når bramgæssene forvolder skade på landbrugsafgrøder. Regulering er ikke det samme som jagt — det kræver en særskilt tilladelse og følger sine egne regler — men i praksis er det den eneste lovlige måde at nedlægge bramgæs på i Danmark.

Reguleringsperioder for bramgås

Bramgåsen kan reguleres i to overordnede perioder med forskellige vilkår:

• 1. september til 28./29. februar: I denne periode kan SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) give tilladelse til regulering af længere varighed. Det er den primære reguleringsperiode, hvor der oftest gives tilladelser.
• 1. marts til 31. maj: I forårsperioden kan der gives tilladelse for én måned ad gangen. Reguleringen i denne periode må kun ske fra solopgang til solnedgang — altså ingen udvidet jagttid.

I perioden 1. juni til 31. august er regulering som udgangspunkt ikke tilladt, da det er bramgåsens ynglesæson.

Udvidet jagttid: I hovedperioden (september-februar) gælder den udvidede jagttid for vandfugle: regulering er tilladt fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. I forårsperioden (marts-maj) er reguleringen dog begrænset til perioden fra solopgang til solnedgang. Denne forskel er vigtig at kende, da overtrædelse kan medføre, at din reguleringstilladelse bliver tilbagekaldt.

Hvorfor findes der en jagtsæson?

Strengt taget findes der altså ikke en jagtsæson på bramgås — men historien om, hvorfor bramgåsen overhovedet kan reguleres i det omfang, den kan i dag, er en af de mest fascinerende i dansk vildtforvaltning. Det er en historie om en bestandseksplosion, en EU-retlig gråzone og en politisk kamp, der langt fra er afgjort.

Fra sjælden til masseforekomst

Bramgåsen var i store dele af det 20. århundrede en sjælden fugl i Danmark. Bestanden i hele Nordvesteuropa var lille, og i 1972 blev arten totalfredet i EU under fuglebeskyttelsesdirektivet. Fredningen var velbegrundet: bestanden var på det tidspunkt nede på blot nogle få tusinde individer, og uden beskyttelse risikerede arten at forsvinde fra store dele af sit udbredelsesområde.

Det, der skete derefter, er en af de mest succesfulde bevaringshistorier i europæisk naturforvaltning — måske lidt for succesfuld. Fredningen virkede over al forventning. Bramgåsebestanden begyndte at vokse eksponentielt, og i dag anslås den samlede nordvesteuropæiske bestand til ca. 1,2 millioner individer. I Danmark alene overvintrer omkring 250.000 bramgæs hvert år, og antallet er fortsat stigende.

Væksten skyldes flere faktorer: fredningen fjernede det vigtigste dødelighedselement, mildere vintre som følge af klimaforandringer har forbedret overlevelsen, og gæssene har spredt sig til nye yngleområder i Østersøen og Nordsøen, hvor de har fundet rigelige fødekilder. DCE — Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet — har dokumenteret, at bestanden er tidoblet inden for få årtier.

Afgrødeskader og landbrugskonflikt

De enorme flokke af bramgæs forvolder hvert år massive skader på landbruget. Bramgåsen fouragerer på vinterhvede, raps, græs og nysåede marker — og når en flok på flere tusinde fugle lander på en mark, kan skaderne være ødelæggende for den enkelte landmand.

Problemet er særligt udtalt i:

• Sydvestjylland og Vadehavsområdet — en af de vigtigste rastelokaliteter for bramgæs på trækket
• Lolland-Falster og Sydsjælland — store landbrugsområder med vinterafgrøder
• Limfjorden og Vejlerne — klassiske overvintringslokaliteter
• Saltholm og Amager — ynglekoloni tæt ved Københavns Lufthavn, med risiko for flysikkerhed

Landbrug & Fødevarer har gentagne gange krævet, at bramgåsen jagttidsbestemmes, og Guldborgsund Kommune igangsatte i 2022 et forsøg med at anvende regulerede bramgæs som fødevare — bl.a. med smagstests på plejehjem. Argumentet er enkelt: hvorfor lade tusindvis af nedlagte gæs gå til spilde, når de kan bruges som mad?

EU-fuglebeskyttelsesdirektivet og den juridiske forhindring

Kernen i problemstillingen er, at bramgåsen er beskyttet under EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv (Rådets direktiv 2009/147/EF). Arten er ikke opført på direktivets Annex II, som er listen over fuglearter, der må jages i EU-landene. Det er en afgørende forskel fra f.eks. grågåsen, kortnæbbet gås og blisgåsen, som alle er opført på Annex II og dermed kan have formelle jagttider.

For at bramgåsen kan få en egentlig jagttid i Danmark, skal den enten tilføjes til Annex II — hvilket kræver en ændring af direktivet med tilslutning fra alle EU-lande — eller Danmark skal opnå en undtagelse (derogation) fra direktivet. Begge veje er politisk og juridisk besværlige.

I stedet har Danmark — ligesom flere andre europæiske lande — valgt at anvende direktivets artikel 9, som tillader undtagelser fra fredningen, når det drejer sig om at forhindre alvorlig skade på afgrøder, husdyr, skove, fiskeri og vand. Det er denne bestemmelse, der danner det juridiske grundlag for reguleringen af bramgæs i Danmark.

Fra totalfredning til omfattende regulering

Udviklingen har været gradvis. I de tidlige år af bramgåseksplosionen var reguleringsmulighederne begrænsede. Landmænd skulle dokumentere konkrete skader, ansøge om tilladelse og vente på behandling. Processen var langsom og bureaukratisk, og mange oplevede, at gæssene havde gjort skaden, længe før tilladelsen kom igennem.

Over tid er reglerne blevet lempet markant:

• 2016: En ny vildtskadebekendtgørelse trådte i kraft d. 1. juli 2016, som udvidede reguleringsperioden og forhøjede kvoterne. Daglig kvote blev hævet fra max 2 til op mod 50 gæs, og tilladelsernes varighed blev forlænget fra 2 til 4 måneder.
• 2023: En ny bekendtgørelse om vildtskader trådte i kraft med yderligere justeringer af reguleringsreglerne.
• 2024: I Dragør og Tårnby kommuner (omkring Københavns Lufthavn) er der indført en særlig bekendtgørelse, der tillader helårsregulering af bramgås i flokke på 5 eller flere individer — primært af hensyn til flysikkerheden.

I dag nedlægges årligt omkring 15.000-18.000 bramgæs ved regulering i Danmark. Det er et betydeligt antal — og alligevel vokser bestanden fortsat. DCE vurderer, at der på tværs af alle lande kan reguleres op til 96.000 bramgæs årligt, uden at den samlede bestand reduceres i forhold til i dag.

Hvem fastsætter reglerne for regulering

Da bramgåsen ikke har en formel jagttid, er det ikke Jagttidsbekendtgørelsen, der er det primære regelsæt — men derimod Vildtskadebekendtgørelsen. De to bekendtgørelser hører under samme ministerium, men administreres med forskellige procedurer.

Det er Ministeriet for Grøn Trepart der udsteder Vildtskadebekendtgørelsen, og det er SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø), der administrerer den i praksis. SGAV er den styrelse, der behandler ansøgninger om reguleringstilladelser, fører tilsyn og tilbagekalder tilladelser ved overtrædelser.

Vildtforvaltningsrådet rådgiver ministeren om vildt- og jagtspørgsmål generelt, herunder også om regulering af bramgæs. Rådets anbefalinger vejer tungt, men den endelige beslutning ligger hos ministeren.

De videnskabelige vurderinger leveres af DCE — Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Det er DCE, der overvåger bestanden, analyserer reguleringsdata og vurderer, hvad der er biologisk bæredygtigt. DCEs vurdering af, at op til 96.000 bramgæs kan reguleres årligt på tværs af landene uden at true bestanden, er et centralt fagligt grundlag for den danske forvaltning.

Der er også blevet udarbejdet et spørgeskema af Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening, der fastslår om det er relevant at jagttidsbestemme visse vildtarter. For bramgåsens vedkommende er der bred enighed om, at regulering er nødvendig — uenigheden handler om, hvorvidt det bør ske via reguleringstilladelser eller via en egentlig jagttid.

Jagttabel for bramgås

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har udgivet den nyeste jagttabel, gældende fra 1. juli 2024. Bramgåsen optræder ikke i jagttabellen med en jagttid, da arten er fredet. Men tabellen er stadig nyttig som oversigt, fordi den viser, hvilke andre gåsearter der har jagttid — og det er vigtigt at kunne skelne bramgåsen fra arter som grågås, kortnæbbet gås og blisgås, der alle har formelle jagttider.

Da bramgåsen ikke har en jagttid, men reguleres under Vildtskadebekendtgørelsen, er der ikke et interaktivt kort med lokale jagttider for arten. Reguleringstilladelserne gives individuelt af SGAV baseret på den konkrete skadesituation.

Regler for regulering af bramgås

Regulering af bramgæs adskiller sig fundamentalt fra almindelig jagt. Hvor jagt er en generel tilladelse, der gælder for alle med gyldigt jagttegn i den fastsatte periode, er regulering en individuel tilladelse, der gives til en bestemt person på et bestemt areal for en bestemt periode. Her gennemgår jeg de vigtigste regler.

Hvem kan søge om reguleringstilladelse?

Som hovedregel er det kun ejeren eller brugeren (forpagteren) af en ejendom, der kan søge om tilladelse til regulering. Du kan altså ikke søge om at regulere bramgæs på en andens mark, medmindre du er forpagter af arealet. Ejeren kan dog give fuldmagt til en jæger, der så kan foretage reguleringen på ejerens vegne.

Betingelser for at få tilladelse

For at få tilladelse til regulering skal du kunne dokumentere, at bramgæssene forvolder alvorlig skade på dine afgrøder. Det er ikke nok, at der er gæs på dine marker — du skal kunne sandsynliggøre, at de gør konkret skade.

Derudover er det et krav, at du har forsøgt at forebygge skaderne med andre midler, før du søger om regulering. Det kan f.eks. være:

• Bortskræmning med gaskanoner, fugleskræmsler eller lignende
• Anvendelse af refleksbånd eller lignende visuelle afskrækningsmidler
• Afdækning af nysåede marker

Først når forebyggende tiltag har vist sig utilstrækkelige, kan du søge om reguleringstilladelse.

Ansøgning og sagsbehandling

Ansøgning om reguleringstilladelse indsendes digitalt via virk.dk. Du kan tidligst ansøge én måned før den ønskede reguleringsperiode begynder.

SGAV behandler ansøgningen og vurderer, om betingelserne er opfyldt. Sagsbehandlingstiden varierer, men du skal påregne, at der kan gå noget tid. Planlæg derfor i god tid, hvis du ved, at bramgæssene erfaringsmæssigt forvolder skade på dine arealer i bestemte perioder.

Hvad må man — og hvad må man ikke?

Når du har fået en reguleringstilladelse, er der en række regler, du skal overholde:

• Gyldigt jagttegn: Den, der foretager reguleringen, skal have gyldigt jagttegn.
• Våben: Der bruges haglgevær. Riffel er ikke tilladt til regulering af fugle.
• Skjul og lokkefugle: Det er tilladt at anvende kunstigt skjul og lokkefugle ved regulering af bramgæs.
• Tidsbegrænsning: Reguleringen må kun ske inden for den periode og de tidspunkter, der fremgår af tilladelsen. I hovedperioden (september-februar) er det 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. I forårsperioden (marts-maj) er det solopgang til solnedgang.
• Indberetning: Du skal indberette antallet af nedlagte bramgæs til SGAV senest fire uger efter reguleringsperiodens udløb. Manglende indberetning kan medføre, at fremtidige ansøgninger afvises.

Kontrol og sanktioner

SGAV fører løbende kontrol med reguleringstilladelser. I 2023 blev seks ud af ti kontrollerede tilladelser tilbagekaldt, fordi ansøgerne ikke overholdt betingelserne. Det er et alarmerende tal, der viser, at reglerne skal tages alvorligt. Overtrædelse af reguleringsreglerne kan — ud over tilbagekaldelse af tilladelsen — medføre bødestraf og i grove tilfælde politianmeldelse.

Geografiske restriktioner og særregler

Bramgåsens regulering er ikke ens overalt i Danmark. Der er en række geografiske begrænsninger og særregler, som du skal kende.

Fuglebeskyttelsesområder

Danmark har udpeget 113 EU-fuglebeskyttelsesområder (SPA-områder) med et samlet areal på ca. 14.700 km². Bramgåsen er en del af udpegningsgrundlaget for flere af disse områder, og det har direkte konsekvenser for reguleringsmulighederne.

I og omkring fuglebeskyttelsesområder kan der gælde skærpede restriktioner eller forbud mod regulering. Det er SGAVs vurdering i den konkrete sag, der afgør, om regulering kan tillades i nærheden af et fuglebeskyttelsesområde. Generelt er man mere tilbageholdende med at give tilladelser i disse områder for at undgå forstyrrelse af andre beskyttede fuglearter.

Vildtreservater

SGAV administrerer et netværk af vildtreservater, hvor jagt og regulering er reguleret. I nogle reservater er al jagt og regulering forbudt, mens der i andre er specifikke begrænsninger. Før du søger om reguleringstilladelse, bør du altid undersøge, om dit areal ligger i eller i nærheden af et vildtreservat.

Du kan tjekke dette på MiljøGIS, hvor alle Natura 2000-områder og vildtreservater er indtegnet. Vildtreservaternes specifikke regler kan også findes på SGAVs hjemmeside om vildtreservater.

Særregler for Dragør og Tårnby kommuner (Københavns Lufthavn)

I Dragør og Tårnby kommuner gælder en særlig bekendtgørelse om regulering af bramgås (samt grågås, canadagås og ringdue). Denne bekendtgørelse er udstedt specifikt af hensyn til flysikkerheden ved Københavns Lufthavn, hvor kollisioner med gæs kan have katastrofale konsekvenser — en bramgås vejer typisk 2-3 kg, og i en jetmotor kan det forårsage alvorlige ulykker.

Reglerne i Dragør og Tårnby er markant lempeligere end i resten af landet:

• Helårsregulering: Bramgås kan reguleres hele året, ikke kun i de almindelige perioder.
• Flokkrav: Reguleringen gælder, når bramgæs flyver i flokke på fem eller flere individer.
• Arealer: Regulering må ske på arealer, hvor der i henhold til jagtloven må udøves jagt.
• Kunstigt skjul og lokkefugle: Er tilladt.
• Undtagne områder: Regulering er forbudt på fiskeriterritoriet, Vestamager, Koklapperne, Aflandshage, Kofoeds Enge, Hestefælleden, Saltholm og tilhørende småøer (EF-fuglebeskyttelsesområde 110).
• Indberetning: Antallet af nedlagte bramgæs skal indberettes senest d. 31. marts det følgende år til [email protected].

Områder med størst reguleringsaktivitet

Selvom reguleringstilladelser i princippet kan gives overalt i Danmark, hvor der er dokumenterede afgrødeskader, er der visse områder, der historisk set har haft den største reguleringsaktivitet:

• Vadehavsområdet og den sydvestjyske kyststrækning — et af Nordeuropas vigtigste rasteområder for bramgæs, med stor koncentration af fugle fra oktober til marts.
• Lolland-Falster — intensivt landbrugsområde med store arealer af vinterhvede og raps, som bramgæssene fouragerer på.
• Limfjordsområdet — klassisk overvintringslokalitet med store flokke og nærliggende landbrugsarealer.
• Saltholm/Amager — ynglekoloni med den særlige lufthavnsregulering.

Forskellen på jagt og regulering

Da bramgåsen befinder sig i en unik retlig position — fredet, men regulerbar — er det vigtigt at forstå den grundlæggende forskel mellem jagt og regulering i dansk lovgivning.

Jagt

• Er en generel tilladelse, der gælder for alle med gyldigt jagttegn
• Udøves inden for de jagttider, der er fastsat i Jagttidsbekendtgørelsen
• Kræver ingen individuel tilladelse (ud over jagttegn og jagtret på arealet)
• Vildtudbyttet indberettes via den obligatoriske vildtudbytteindberetning

Regulering

• Er en individuel tilladelse, der gives til en bestemt person på et bestemt areal
• Kræver dokumentation for skade og forgæves forebyggelsesforsøg
• Udøves inden for de perioder, der er fastsat i Vildtskadebekendtgørelsen
• Kræver ansøgning til og godkendelse fra SGAV
• Indberetning sker direkte til SGAV inden for den fastsatte frist

I praksis ligner regulering af bramgæs jagt — du bruger de samme våben, de samme teknikker, og fuglene ender det samme sted. Men juridisk er der en afgørende forskel, og den forskel har konsekvenser: hvis du nedlægger en bramgås uden gyldig reguleringstilladelse, er det en overtrædelse af jagtloven, uanset om gæssene forvoldte skade på dine afgrøder.

Den politiske debat: Bør bramgåsen jagttidsbestemmes?

Spørgsmålet om, hvorvidt bramgåsen bør have en egentlig jagttid, har været debatteret i årevis og er langt fra afgjort. Argumenterne er stærke på begge sider.

Argumenter for jagttid

• Bestandsstørrelse: Med 1,2 millioner individer i Nordvesteuropa er bramgåsen langt fra truet. DCE vurderer, at op til 96.000 kan nedlægges årligt uden at true bestanden.
• Forenkling: Det nuværende reguleringssystem er bureaukratisk og tungt. En jagttid ville forenkle processen og give jægerne direkte mulighed for at nedlægge bramgæs i sæsonen.
• Effektivitet: De nuværende 15.000-18.000 regulerede bramgæs årligt er utilstrækkeligt til at bremse bestandsvæksten. En jagttid ville sandsynligvis øge afskydningen markant.
• Ligestilling med andre arter: Grågåsen har jagttid, kortnæbbet gås har jagttid, blisgåsen har jagttid — men bramgåsen, der forvolder lige så store eller større skader, har ikke.

Argumenter imod jagttid

• EU-retlige forhindringer: Bramgåsen er ikke på Annex II, og en ændring af direktivet kræver enstemmighed blandt EU-landene. Det er politisk urealistisk på kort sigt.
• Derogationsvejen: Danmark kunne søge derogation under artikel 9, men det kræver dokumentation for, at reguleringssystemet er utilstrækkeligt, og at en jagttid er den eneste løsning.
• International kontekst: Bramgåsen forvaltes internationalt under AEWA (African-Eurasian Waterbird Agreement), og ensidige danske beslutninger kan skabe konflikter med andre lande.
• Forvekslingsrisiko: Bramgåsen kan forveksles med andre beskyttede gåsearter, og en jagttid kunne øge risikoen for fejlagtig nedlæggelse af fredede arter.

Hvor står vi i dag?

Landbrug & Fødevarer og dele af jægerforbundet presser fortsat på for en jagttid. Politisk har flere partier udtrykt sympati for synspunktet, men ingen regering har endnu taget det afgørende skridt. Det er sandsynligt, at reguleringsmulighederne vil blive yderligere udvidet i de kommende år — men en egentlig jagttid kræver enten en ændring af EU-direktivet eller en politisk vilje til at teste derogationsvejen, som endnu ikke har vist sig.

Vildtudbytte og bestandsudvikling

Bramgåsens bestandsudvikling og de tilhørende reguleringstal er en historie om eksponentiel vækst og en forvaltning, der forsøger at følge med.

Bestandens eksplosive vækst

I 1970’erne var den samlede nordvesteuropæiske bestand af bramgæs nede på nogle få tusinde individer. Fredningen i 1972 ændrede alt. Bestanden voksede først langsomt, derefter accelererende, og i dag anslås den til ca. 1,2 millioner individer. Det er en mangedobling, der har overrasket selv de mest optimistiske biologer.

I Danmark specifikt overvintrer nu omkring 250.000 bramgæs hvert år. Dertil kommer en voksende dansk ynglebestand, bl.a. på Saltholm, hvor en stor koloni har etableret sig. Bramgåsen, der tidligere primært var en trækgæst, er i stigende grad også en helårsboer i Danmark.

Reguleringstal

Da bramgåsen ikke har jagttid, optræder den ikke i den traditionelle vildtudbyttestatistik på samme måde som jagtbare arter. Reguleringstallene opgøres separat.

I de seneste sæsoner er der reguleret i størrelsesordenen 15.000-18.000 bramgæs årligt i Danmark. Tallet har været stigende i takt med, at reguleringsmulighederne er blevet udvidet, og at flere landmænd har søgt om tilladelser.

Til sammenligning nedlægges der årligt ca. 46.000 grågæs ved jagt. At bramgåsen — som ikke engang har jagttid — nærmer sig halvdelen af grågåsens jagtudbytte alene via regulering, siger alt om problemets omfang.

International kontekst

DCE har beregnet, at der på tværs af alle lande i den nordvesteuropæiske flywaybestand kan nedlægges op til 96.000 bramgæs årligt, uden at bestanden reduceres i forhold til det nuværende niveau. Det er et tal, der langt overstiger den aktuelle samlede regulering i alle lande tilsammen — og det understreger, at der er betydeligt rum for en øget indsats.

I marts 2022 afholdt DCE og Miljøstyrelsen en tematisk konference om gåseforvaltning, hvor nye eksperimentelle rammer for bestandskontrol blev præsenteret. Konferencen bekræftede, at bramgåsebestanden fortsat vokser, og at den nuværende regulering ikke er tilstrækkelig til at stabilisere bestanden.

Fremtidig udvikling

Alt tyder på, at bramgåsebestanden vil fortsætte med at vokse i de kommende år, medmindre der sker en markant ændring i forvaltningen. De milde vintre, der er en konsekvens af klimaforandringerne, betyder, at flere gæs overvintrer i Danmark i stedet for at trække videre sydpå — og det øger presset på det danske landbrug.

DCE overvåger løbende bestanden, og du kan selv følge med i de seneste tal på Aarhus Universitets vildtudbyttestatistik.

Artsidentifikation

Da bramgåsen er fredet og kun må nedlægges med reguleringstilladelse, er korrekt artsidentifikation helt afgørende. Forveksling med en jagtbar art kan have alvorlige konsekvenser.

Sådan kender du bramgåsen

Bramgåsen er en mellemstor gås med et karakteristisk udseende:

• Hoved: Hvidt ansigt med sort isse og nakke. Det hvide ansigt er det mest iøjnefaldende kendetegn.
• Hals: Sort, tydeligt afgrænset mod det hvide ansigt og det lyse bryst.
• Krop: Lysegrå til hvid underside, sortgrå overside med tydelige hvide tværbånd.
• Næb: Kort og sort.
• Ben: Sorte.
• Størrelse: 58-70 cm lang, vingefang 120-140 cm, vægt 1,5-2,5 kg.

Forvekslingsarter

De vigtigste forvekslingsarter er:

• Canadagås: Større, med brun krop og sort hals. Også hvidt kindbånd, men den brune krop adskiller den klart fra bramgåsen.
• Knortegås: Mørkere, med hvid halsplet (ikke hvidt ansigt). Ingen hvide tværbånd på ryggen.
• Blisgås: Hvid pande, men resten af hovedet er brunligt. Orange ben og næb med sort spids.

I flugten kendes bramgåsen på den markante sort-hvide kontrast, de relativt korte vinger og det hurtige vingeslag. Flokke flyver ofte i V-formation eller skrå linjer.

Udstyr og forberedelse til bramgåse-jagt 2026/2027

Bramgåsen er en relativt ny vildtart i den danske jagt, og bestanden vokser kraftigt. Jagten ligner andre gåsejagter — du skal have det rette grej til de våde og kolde forhold på markerne. Her er din tjekliste:

• Haglgevær (12 ga., halvautomatisk eller dobbeltløbet)

  Haglgevær med passende choke til skud på 25-40 meter — vandfugle er ofte i højde og fart. Se jagtkategorien.

• Apporterende jagthund og hundeudstyr

  Labrador eller anden apportør er praktisk talt et must til vandfuglejagt — vand og åbent terræn kræver det. Se jagthund-udstyr.

• Lokkere, decoys og lokkefløjter

  Vandfuglejagt afhænger af gode decoys og evnen til at imitere kald — særligt morgen og aften. Se jagtgrej og lokkere.

• Vandtætte gummistøvler (15-17 tommer)

  Til vand, mudder og kolde marker — neopren eller fleece-foret giver varmen i den lange ventetid. Se jagtgummistøvler.

• Vandtæt jagttøj

  Goretex eller anden membran er nødvendig — vandfuglejagt indebærer ofte regn og vind ved vand. Se jagttøj.

• Profilskjul, camo-net eller jagtbåd

  Camouflage er afgørende — fugle har skarpt syn og lader sig ikke narre af utildækket skytter. Se jagtskjul.

Vores anbefalinger til vandtætte jagtgummistøvler

Bramgåsejagt foregår ofte i åbent terræn ved kysten eller på marker tæt på vand. Vandtætte gummistøvler er en grundsten i udrustningen:

Reklame

Gateway1 Rainwalker Lady 6" Gummistøvle - Dame

599,00 kr.

Fra Almas Park & Fritid

Køb hos Almas Park & Fritid → Se detaljer

Se detaljer →

Reklame

Gateway Woodwalker Wide 4mm Gummistøvler Neopren

1.299,00 kr.

Fra Almas Park & Fritid

Køb hos Almas Park & Fritid → Se detaljer

Se detaljer →

Reklame

Gateway1 Sportsman II Lady Gummistøvle 17"

799,00 kr.

Fra Almas Park & Fritid

Køb hos Almas Park & Fritid → Se detaljer

Se detaljer →

Se alle Jagtgummistøvler (2) →

Afsluttende bemærkninger

Bramgåsen er uden sammenligning den mest komplicerede art i dansk vildtforvaltning set fra et juridisk perspektiv. En art, der for 50 år siden var på randen af udryddelse, er i dag så talrig, at den forvolder millionskader på landbruget — og alligevel kan den ikke jages, fordi EU-lovgivningen ikke er fulgt med den biologiske virkelighed.

Det vigtigste at tage med sig fra denne artikel er:

• Ingen jagttid: Bramgåsen har ingen formel jagttid i Danmark. Arten er beskyttet under EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv.
• Regulering med tilladelse: Bramgæs kan reguleres med tilladelse fra SGAV, når de forvolder skade på afgrøder. Hovedperioden er 1. september – 28./29. februar (længere tilladelser) og 1. marts – 31. maj (månedsvis tilladelser).
• Ansøgning via virk.dk: Det er ejeren eller forpagteren af arealet, der søger. Forebyggende tiltag skal være forsøgt først.
• Særregler for Dragør/Tårnby: Helårsregulering af hensyn til flysikkerhed.
• Udvidet jagttid: 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang i september-februar. Solopgang til solnedgang i marts-maj.
• Indberetning: Obligatorisk inden for fire uger efter periodens udløb.

Artiklen er bygget op med data direkte fra den gældende bekendtgørelse (BEK nr. 470 af 17. maj 2024) og Vildtskadebekendtgørelsen. Jeg holder løbende øje med reglerne og ajourfører artiklen, så du altid kan føle dig sikker, når du besøger den næste gang du er i tvivl.

Hvis du også synes at artiklen er legendarisk, så tøv ikke med at dele den med dine jagtvenner. Det varmer.

Referencer

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. – https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/470

Jagttabel gældende fra juli 2024 – https://sgavmst.dk/media/zjnnkg1c/2025-sgav-jagttabel_-fra-juli-2024.pdf

EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv (2009/147/EF) – https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32009L0147

Antallet af bramgæs er eksploderet (DCE) – https://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/antallet-af-bramgaes-er-eksploderet

Regulering af bramgæs som led i en regional gåseforvaltning (DCE rapport SR392) – https://dce2.au.dk/pub/SR392.pdf

Øget regulering af bramgæs, men ingen jagttid (Jægernes Magasin) – https://jaegernesmagasin.dk/artikler/flere-bramgaes-maa-skydes

Flere muligheder for regulering af bramgæs (Jægernes Magasin) – https://jaegernesmagasin.dk/artikler/flere-muligheder-regulering-bramgaes

Regulering af vildt (SGAV) – https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/regulering-og-udsaetning-af-vildt/regulering-af-vildt

Bramgås (Danmarks Jægerforbund) – https://www.jaegerforbundet.dk/vildt-og-natur/artsleksikon/andefugle/gaes/bramgas/

Vildtreservater i Danmark (SGAV) – https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/naturbeskyttelse/vildtreservater

Fuglebeskyttelsesområder (MiljøGIS) – https://miljoegis.mim.dk/

Vildtudbyttestatistik siden 1941 – https://fauna.au.dk/vildtudbytte/udbyttet-online-siden-1941/soejlediagram

Bekendtgørelse om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås i Dragør og Tårnby Kommuner – https://jagttegnkurser.dk/bekendtgoerelse-regulering-ringdue-graagaas-bramgaas-canadagaas-dragoer-taarnby-kommuner1/

Kontrol med tilladelser til regulering (Miljøstyrelsen) – https://mst.dk/nyheder/2024/marts/kontrol-med-reguleringstilladelser-fortsaetter-i-2024

Se også jagttider for andre arter

• Jagttider på dåvildt
• Jagttider på kronvildt
• Jagttider på råvildt
• Jagttider på grågås
• Jagttider på gråand
• Jagttider på fasan
• Jagttider på skovsneppe
• Jagttider på ringdue

Johann Valdimarsson